Costa Rica- Puerto Jimenéz – Corcovado- Monteverde- Manuel Antonio

Ufremkommeligt, vildt, svært tilgængeligt og lang rejsetid var de gloser, vi hørte fra alle omkring os, da vi fortalte, at vi ville tage til Corcovado Nationalpark. Alle sagde, at det næsten kun var muligt at komme frem med fly. Lonely Planet frarådede alle andre end “heavy travellers” at tage bussen, der skulle være en forfærdelig lang rejse at begive sig ud på.

Ikke desto mindre besluttede vi os for at tage afsted fra San José med bus mod Corcovado. Det var klart den billigste løsning. Et fly ville koste ca. 100 USD per person. Vi gav 10 USD for busturen. Det krævede lidt at finde billetkontoret, eftersom vi blev ledt på vildspor af vores guidebog. Det viste sig, at billetkontoret lå gemt bag samme busstation som vi kender virkelig godt i forvejen.

Med forventning om en lang og udmattende bustur, steg vi ombord på bussen tidligt om morgenen. Noget af en overraskelse ventede os, da vi fandt ud af, at bussen var en luksusbus med aircondition, dejligt. Derudover var det en utrolig smuk bustur, som vi ikke ville have været foruden. Puerto Jimenéz, der er adgangsbyen til Corcovado Nationalpark, ligger helt nede sydpå i Costa Rica på Peninsula Osa, så busturen tog 9 timer.

I Puerto Jimenéz kan alt arrangeres, om det er ture til smukke strande, kayakture i Golfu Dulce for at se hvaler eller adgang til Corcovado. Vejene er ikke asfalterede og byen minder om en cowboyderby fra det vilde vesten.

DSC01860

Byen ligner ikke kun det vilde vesten. En gut på cykel blev visiteret lige ud for vores hostel. Han forsøgte at stikke af fra Politiet på sin cykel. Det lykkedes hurtigt for politiet at fange banditten, der tilsyneladende ikke var den skarpeste kniv i skuffen. Politibetjenten jublede, da de fandt en lille pose med hvidt guld. Betjenten duftede til posen og smilede “Coca”.

Iben lukkede hurtigt døren til hostelværelset, da manden måtte smide bukserne for at blive visiteret. Hun havde ikke lyst til at se på costarikanske slanger midt i eftermiddagens hede 😉

Vi hørte også fra nogle lokale, at folk i byen ofte drak sig fulde og sloges i byen for et par år siden. Siden er der kommet lidt mere skik på gemytterne.

Udover politi og røvere i byen, er Puerto Jimenéz også stedet, hvor arapapegøjer flokkes som duerne på Rådhuspladsen i København. Lige om hjørnet findes også smukke strande og et lille vådområde, hvor krokodiller og kaimaner ligger på lur.

DSC01822

DSC02130

Hvis man skal beskrive Puerto Jimenéz med et ord: Varmt!!

I skyggen 40 grader og hertil kan tilføjes 100 % luftfugtighed. Det giver en hed coctail!

Vi indlogerede os på vores hostel Cabins The Corner, efter lidt forvirring fordi det viste sig, at der var to hostels i byen med samme navn. Senere fandt vi ud af, at ejeren fra vores hostel havde stjålet navnet fra det rigtige Cabins The Corner, der havde super gode anmeldelser på Tripadvisor. Meget frækt eller smart om man vil.

Ejeren på vores hostel var ikke imødekommende og det virkede mest som om han kun var venlig, hvis han kunne tjene penge på det.

Udover ejeren var der en ung pige, der var meget sød og hjælpsom. Vi troede begge, at det var ejerens datter, for hun så virkelig ung ud, hvilket hun nok også var.

Iben ville være venlig og konversere med ejeren og valgte derfor, at sige: “Sikke sød en pige, der også arbejder her. Er det din datter?”. Her til svarede ejeren: “ Det er min kone”. UPS!!. Det gjorde ikke stemningen bedre.

DSC02245

DSC01794

Regndans i Puerto Jimenéz

Hele formålet med vores besøg i Puerto Jimenéz var at komme ind i Corcovado Nationalpark, og derfor gik de første dage med at undersøge de forskellige muligheder for at besøge parken.

Vi endte med at vælge det lokalejede firma Osa Wild, der arrangerer bæredygtige ture i området. Ejeren af Osa Wild er Iffi, der er uddannet biolog. Hun havde i mange år været guide i området og det kom meget naturligt, at hun skulle starte sin egen business.

For at komme ind i parken, skal man have tilladelse fra Park Rangerstationen fordi der er et limit for, hvor mange der må besøge parken ad gangen.

Vi måtte vente nogle dage i Puerto Jimenéz før der var plads til os i parken.

Vi udnyttede tiden ved blandt andet at besøge Matapalo, et område med smukke strande, vildt dyreliv og hvor erfarne surfere leder efter ultimative bølger.

DSC01919

DSC01924

For at komme til Matapalo skulle vi med “El Collectivo”. El Collectivo er ikke en normal bus, men i stedet en gammel ladvogn, der nok normalt bruges til kvægtransport. Vi bumlede af sted med de lokale, der var på vej til skole eller på arbejde.

DSC01873

Ved Matapalo brugte vi meget tid på at kigge på surferne, der kunne formå at tæmme de store bølger. Det var ikke kun surferne, der syntes det var sjovt. Fra den blå himmel kom pludselig en stor flok af brune pelikaner, der fløj på rad og række lige henover de store bølger. Flere af dem med kanten af vingefanget på vandoverfladen. Vi kunne fornemme at, de ligesom surferne, havde det sjovt med at lege på kanten af bølgerne.

Mens vi sad og beundrede surfer-pelikanerne, dukkede to brune labradorer frem under bænken vi sad på. Vi var sikre på, at ejeren var i nærheden og begyndte derfor at klappe dem. De var tørstige så de fik vand fra vores hænder. Det blev de meget glade for. Og da vi skulle gå videre, fik vi selskab af de to labradorer. De fulgte os i tre timer, vi var åbenbart de nye bedste venner. Vi begyndte at blive lidt bekymrede for, hvor ejeren måtte være, da begge hunde havde halsbånd på.

Til sidst fandt vi frem til, at de måtte høre til området og de fandt vidst en ny legekamerat samme sted, under bænken, hvor vi havde mødt dem tidligere.

DSC01980

Vi var allerede godt stegte af varmen ved 10 tiden. Vi havde taget den tidlige Collectivo kl 06.00 ud til stranden og der var ikke noget toilet på disse kanter. Næste Collektivo tilbage til Puerto Jimenéz var kl. 17.00. Iben lagde mærke til, at Nikolaj var blevet lidt stille. Der var sved på hans pande og kuløren i ansigtet var næsten forsvundet. Nikolaj kunne godt mærke, at der var godt gang i maven. Og at han nok hurtigst muligt måtte indsamle diverse regnskovsblade. Det endte med at blive en tur op ad en lokal træstamme og som tak gødning til regnskoven. Det er økoturisme.

Endelig kom dagen, hvor vi skulle gøre klar til vores tur i Corcovado. Turen ville bestå af:

3 dage i parken med to overnatninger.

  1. dag- Hike fra Los Patos til La Sirena Ranger Station 24 km.
  2. dag- Hike i området omkring La Sirena 20 km.
  3. dag- Hike fra La Sirena via la Leona til Carate. 22 km.

I alt: 64 km.

DSC02240

For at gøre det nemt for os selv og for at spare penge provianterede vi med 750 g. Nutella og to poser toastbrød til hikene. Efter tre dage på ovenstående diet, måtte vi erfare, at man kan blive pænt træt af Nutella og hvidt brød. Vi troede ikke det var muligt :-) Der var flere, der var imponerede over, at vi havde levet af det i tre dage.

DSC01992

1 dag Los Patos – La Sirena Rangerstation:

Vi mødte vores guide Forta (Eric) i bussen på vej mod indgangen til parken. Vi havde fået at vide, at vi skulle kigge efter en stor fyr. Og det var Eric, han var høj og havde lidt ekstra på sidebenene. Eric bliver kaldt Forta fordi han er meget stærk. Udover at være stærkt fandt vi ud af, at han var sulten det meste af tiden og lettere doven :-)  Forta var derudover også en virkelig sød fyr. Trods Fortas størrelse var han let til bens i junglen og vi kom hurtigt afsted.

Forta gjorde alt for ikke at skulle vente på os på hiket. Blandt andet bar han os over de små floder vi skulle krydse. Blot for at slippe for, at vi skulle bruge for meget tid på at skifte sko. Vi havde dog ikke regnet med, at han også ville bære Nikolaj, det sker ikke så tit, at Nikolaj støder på folk, som svinger ham over ryggen. Nikolaj har nu planer om at hyre Forta som sherpa til fremtidige ekspeditioner 😉

DSC02012

Efter den korte bustur, blev vi hentet af en taxi, der skulle tage os med det sidste stykke til parkindgangen. Taxaen var ikke som en almindelig taxa. Det var en 4×4 og det føltes som ren Jurrassic Park at køre med taxaen gennem jungle og små floder.

Taxaen satte os af, og så startede vores hike gennem vild og frodig primær regnskov.

Under en pause på hiket blev fiskene i floden decideret håndfodrede af Nikolaj. Betegnelsen må blive feetafish- Fiskene nød tilsyndeladende Nikolajs døde hud på hænderne og vi kan klart anbefale alle et kurophold i floden hvis nogen skulle have brug for lidt pedicure ;-).

DSC02023

Der var ingen andre på vores rute fra Los Patos til La Sirena og det var fantastisk at opleve den vilde natur. Vi så blandt andet en green vine snake, en myresluger, masser af fugle og grønne leguaner. Og kolibrier, der på forunderlig og yndefuld vis navigerer i luftrummet som små helikoptere, på jagt efter nektar fra regnskovens mange smukke blomster.

Efter en kort frokostpause i regnskoven, fik Iben øje på en smuk sommerfugl. Ibens uopmærksomhed fra regnskovsbunden resulterede i, at hun faldt pladask i jorden. Iben har snakket meget om at skulle blive bedre til hovedspring, men hun fandt ud af, at hun i forvejen har evnerne. Iben faldt med hovedet først direkte ned i jorden uden at tage fra med hænderne. Der skete heldigvis ikke noget, andet end at Iben fik en bule i panden. Men det blev til et godt grin for os andre og Iben med. Nu er hun klar til hovedspring i Stillehavet. Det gør knap så ondt at springe med hovedet først der.

24 km hike i kuperet terræn og endelig nåede vi Sirena Rangerstation, hvor vi skulle tilbringe de næste to dage. Vi fandt ud af, at vi havde hiket meget hurtigt. Vi tog afsted kl 07.00 og var fremme kl 14.30. 7,30 timers hike. Normalt tager det 10 timer.

Det var tid til en velfortjent frokost med Nutella og brød. Iben smurte Nutellamadder og pludselig råbte en af guiderne. Tapir, tapir. På bare fødder og med Nutella sandwicher i hånden spænte vi efter guiden ind i regnskoven. Iben blev bidt af en “STOR” bladskærermyre og skyndte sig derfor tilbage væk fra myrerne. Nikolaj fortsatte med guiden og så en stor Tapir og de sjældne Squirril Monkeys, der også kaldes dødningehovedaber på dansk. Det er samme abe, der spiller Hr. Nelson i Pippi. Iben så hverken Tapiren eller aberne. Og der blev grinet lidt af Ibens ‘’skræmmende oplevelse, med de store myrer’’;-)

Resultatet af vores udfulgt på bare fødder i junglen blev tics/tæger over det hele. Vi måtte derfor tjekke kroppen igennem og vi mener, hele kroppen 😉

På hiket var vi lidt ærgelige over vores guides viden om de forskellige dyr og planter, da vi havde fået at vide, at alle guider skulle være uddannede naturvejledere. Forta havde så travlt med at nå Rangerstationen, at han ikke opdagede alle de dyr vi kom forbi. Iben blev blandt andet den, der opdagede den sjældne Tamandua myresluger i et af træerne. Godt at vi havde Ibens falkeblik med på turen. Men da vi overhørte en de andre guider på stationen blev vi bekræftede i, at vi trods alt havde en okay guide. Den anden guide forklarede nogle turister følgende: “ Her i Corcovado er der stor biodiversitet, og det er fordi her er meget biologisk”. 😉 Han slap afsted med sin forklaring, da turisterne ikke vidste bedre.

Om natten sov vi på en madres og under et myggenet. Vi kunne høre alle regnskovens lyde og mærke insekternes sværmen omkring os. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der og blive lullet i søvn af regnskovens mange lyde efter en lang dag på hike.

DSC02090

Dag 2: Hike i området omkring Sirena Ranger Station

Vi blev vækket af vores alarm kl 04.00 for at drage på første hike ud i mørket i regnskoven med vores guide Forta. Vi hikede til Rio Sirena, der er en flod i området med mulighed for at se krokodiller, bullsharks og den sjældne tapir. Derudover kunne vi se den smukke solopgang.

Vi satte os på en træstamme ved flodens bred og ventede på, at skovens dyr skulle stå op, med håb om at møde den sjældne tapir.

DSC02042

Vi ventede og ventede. Pludselig dukke den smukke og nuttede tapir op lige bagved os. Vi fik lov at se tapiren spise på nært hold. Det var en meget særlig oplevelse, at se tapiren, der med sin lange elefantlignende snude ligner noget fra en tegnefilm.

DSC02049

DSC02055

I floden var vi også heldige at se en lille saltvandskrokodille, den amerikanske.

Regnen stod ned i stænger det meste af dagen, men af en eller anden grund var vi så heldige, at det aldrig regnede på vores hikes. Vi oplevede på nært hold, hvordan regntiden begyndte lige netop i det øjeblik vi befandt os i regnskoven.

DSC02084

Vi snakkede med en af guiderne på rangerstationen og han fortalte, at vi var heldige for i regntiden var området et sandt myggehelved, så god timing for os. Der er ikke noget værre end at ligge og høre på et blodtørstigt kanylefly, der summer en i øret om natten, mens man ligger og fakter med arme og ben for at ramme kræet.

Pga. regnen var der mange dyr, der brugte tiden på at sidde og tørre sig i træerne i mellem bygerne. Det blev til et smukt syn af ca. 20 tucaner, der sad i samme træ. Meget smukt. På Stationen fik vi også besøg af en hel koloni af de søde squirril monkeys, der havde valgt at tilbringe deres middag i et træ lige ude foran.

Udover kolonier af squirril moneys blev ranger stationen invaderet af en gigantisk koloni af 1. rangs turister. Man kan se parken ved at blive fløjet ind og så bare gå et par små ture i området af rangerstationen. Det betyder, at der en gang om dagen ved middagstid dukker en speciel slags af turister op. Turister med flotte hatte. Turister i badebukser og klipklappere klar til hikes i den vilde skov. Der var blandt andet en pige, der havde travlt med at tage læbestift på, og en anden dame, der kiggede intenst på Ibens Iste som Iben havde medbragt på det lange hike ud til Corcovado. Damen spurgte Iben: “Hvor er restauranten?”. Hvortil Iben måtte skuffe hende og sige, at der altså ikke var en restaurant og, at man var nødt til at medbringe alt selv til campen. Damen kiggede surt på Iben og spurgte: “Hvor har du så fået den iste fra?”. Iben måtte overbringe nyheden om, at hun selv havde taget den med på hiket.

Dag 3: Hike fra Sirena Ranger Station – Carate, ud af parken

Vi vågnede tidligt kl. 04.30 for at drage mod Carate. Vi fik vores morgenmad Nutella og hvidt brød :-) Og vi var nu klar til dagens hike. Forta vores guide var desværre blevet syg, og var derfor ikke helt på dupperne. Forta havde også købt nye gummistøvler til turen og det viste sig, at de var for små og han endte med at måtte gå på bare tæer. Og det gjorde det ikke bedre, at han trådte på en giftig tudse og haltede afsted. Den store mand, var snart klar til at gå i gulvet. Han var godt presset af situationen, så det kneb lidt med at skulle overskue guiderollen, forståeligt nok.

Udover de små uheld vores guide havde, var det et absolut fantastisk hike, der fik os ud på isolerede strande og igennem regnskovsområder som man kun drømmer om.

DSC02160

DSC02124

 

DSC02208

DSC02111

På vores vej oplevede vi blandt andet legesyge cappuchin aber, der nysgerrigt undersøgte, hvad vi var for nogle store aber. De små  “teenagere” i abefamilien kom helt tæt på og viste os deres frugt som de brugte som legetøj.

DSC02219

Der var også en hel familie af Coatier. Coati er små næsebjørne. De er i familie med vaskebjørnene. Familien bestod af alt fra små coatier til familiens overhoved, der er den ældste hun. Coati betyder alene på de infødtes sprog. Og Coatien bliver også kaldet Coati Mundi, der betyder alene i verden. Navnet er opstået fordi hannen altid færdes helt alene, med undtagelse af parringstiden. Herefter er hunnerne og ungerne alene.

DSC02137

Til dem, der ikke ved det har Nikolaj siden han var teenager haft en stor fascination af slanger og andet kryb fra diverse regnskove. I hans teenageår var hans værelse fuldt af terrarier, der prydede hele rummet. På et tidspunkt havde han i alt 20 slanger på en gang, og en stor fugleedderkop under sengen som hans forældre Annette og Poul først fik kendskab til da han flyttede hjemmefra;-).

Det var ikke altid Nikolajs forældre synes det var en så god ide med alle de kryb. Men han besluttede alligevel en påske i smug, hvor hans forældre var i sommerhus, at købe Albert. En 4 meter lang Burmesisk Albino Tigerpython. Det var noget af et chok for Nikolajs stakkels forældre, der kom hjem til krybet efter en afslappende weekend i sommerhus.

Nikolaj var endda så fræk at tage på en 3 måneder lang rejse rundt i Sydamerika, hvor Annette og Anders (Nikolajs mor og bror) måtte tage sig af den gigantiske slange, der skulle fodres med søde nuttede vædderkaniner.

DSC02174

 

Boa Constrictor

Nikolaj blev oprigtigt glad, da vi på hiket så en Boa Constrictor, der var Nikolajs første slange på teenageværelset. Den hed iøvrigt Freddy, spørg ikke hvorfor.

DSC02092

DSC02182

Vi afsluttede hiket og kom godt tilbage til Puerto Jimenez, hvor den stod på en længe efterspurgt Casado con Chuleta, da vi var super sultne ovenpå vores ‘’anbefalelsesværdige’’ Nutellakur.

DSC02262

Corcovado er et fantastisk vildt og fascinerende sted, og det levede op til de høje forventninger vi har haft til områdets biodiversitet. National Geografic beskriver det blandt andet som et af jordens mest biodiverse hotspots.

På vores tur fandt vi ud af, at vi på vores rejse i Costa Rica kun har set to-tåede dovendyr, hvilket gjorde, at tanken om at se det tre-tåede dovendyr spøgte i Nikolajs tanker. Han var ikke længere helt tilfreds med, at vi kun havde set den ene af slagsen. Og det tre-tåede dovendyr er det, der har det mest nuttede ansigt. Vi er lidt i tvivl om, om Nikolaj faktisk afstammer fra de tre-tåede dovendyr. Iben har siden hun mødte Nikolaj altid syntes, at Nikolaj har dovendyrsøjne.

Men opdagelsen af, at vi manglede at se det tre-tåede dovendyr gjorde, at Nikolaj brugte timer og dage på at udtænke en plan for at se DOVENDYRET. Blandt andet var den Caribiske kyst i Costa Rica i spil, fordi der ligger et Sloth Sanctuary, hvor de hjælper sårede dovendyr, så de kan komme ud i naturen igen. Derudover har Nikolaj også tænkt meget på Parken Manuel Antonio, hvor de efter Iben og Forta (guiden) skulle være i massevis. Det betød også, at Nikolaj blev noget rastløs ved tanken om at blive i Puerto Jimenez i alt for lang tid :-)

Vi besluttede derfor hurtigt at tage mod San José med en plan om at drage mod den caribiske kyst og besøge dovendyrene. Men som mange af vores beslutninger, er de meget spontane, så vi endte med tage til Monteverde igen. Vi havde brug for et par dages betænkningstid, og intet bedre sted findes end Monteverde, hvor den kølige bjergluft kan indåndes.

Monteverde- hjemme igen

Vi bookede ingen overnatning på Pension Santa Elena i forvejen, men tog bare afsted. Vi ankom om aftenen, stak hovedet ind på hostellet og fik den varmeste velkomst af alle 😉 Dejligt at være “hjemme” igen.

DSC02757

DSC02755

Nu var der ikke mange dage til vi skal ud at sejle. Et af kravene for at være med på Danish Blue er, at vi skal kunne binde pælestik og dobbelthalstik, så derfor gik jagten efter et knobreb i Monteverde, så vi kunne øve os og blive klar til påmønstring.

DSC02324

Vi skulle lige have genopfrisket vores knob som vi har lært af Ibens onkel Ole på Esmeralda (hans båd). Vi lavede en hurtig googlesøgning og fandt Arne, der laver videoer med guides omkring sejlads. Vi siger tak Arne for de meget fine videoer. Til interesserede i sejlads, der trænger til genopfriskning på diverse sømændstricks, kan vi varmt anbefale Arne, her er han:

https://www.youtube.com/watch?v=weK2l9zODvw

Tro det eller ej, på vej efter knobreb kiggede Iben op i “træet”, hvor det lokale dovendyr skulle bo. Vi troede som i sidste rejsebrev, at det var en dårlig vandrehistorie/myte til turisterne, men der på grenen han sad så fin. En to-tået fætter af den dovne slags. 1,5 meter fra vores hoveder. Der var et kæmpe dovendyrssmil på Nikolajs læber.

DSC02292

DSC02291

 

DSC02288

Vi ved ikke om det er fordi Nikolaj har en ubevidst hjemve, eller bare er stolt over sit fædreland. Men han valgte forleden at dekorere sig selv via solens stråler i rødt og hvidt. I fem dage gik han og holdt fanen højt. Husk at 15 min med solcreme, ikke er det samme som 30 min på hver side uden solcreme. Av!!!

De næste dage gik med at besøge Hidden Valley (Valle Escondido) i Monteverde, der er en smuk og uberørt lille privatejet park som de færeste kender til. Vi overvejede om vi skulle købe stedet :-)

DSC02409

Vi køber en lottokupon, når vi kommer hjem.

Christine en sød dame, der også bor på Pension Santa Elena, talte om at tage til Manuel Antonio, hvor der skulle være mange dyr og mulighed for tretået dovendyr;-). Vi tog afsted sammen med hende i et par dage.

Vi fandt et hostel med udsigt over Stillehavet. Om aftenen lå vi i hver vores hængekøje, nød solnedgangen og drømte om at krydse oceanet med Danish Blue.

DSC02432

DSC02467

Vi tog i Manuel Antonio National Park for at se det mangfoldige dyreliv.

DSC02527

“Hvad glor du på?”

 

Der er 4 abearter i Costa Rica. Dem så vi ikke så mange af, tilgengæld var vi heldige at se den 5. og knap så elegante Homo Sapiens i massevis, der primært flokkedes ved parkens smukke strande.

Home Sapiens er en avanceret abeart, der har udviklet golfcarts til at transportere sig rundt i den “vilde” park.

DSC02507

Derudover så vi Cappucinaber, der har fundet ud af at udnytte Home Sapiens madressourcer og derfor ikke som i Corcovado National Park spiser frugt, men tilgengæld ristede bananchips som de stjæler fra homo sapiens, der efterlader deres tasker uagtsomt på jorden.

DSC02629

Tilbage i Monteverde gik de sidste par dage med at ordne praktiske gøremål og sige farvel til vores venner fra det lokale samfund i byen. Vi mærkede, hvor vigtigt det er som rejsende at bruge længere tid et bestemt sted. Det gav os mulighed for at lære de lokale at kende, finde små kroge i området som de færeste gennemfarende ser og skabe nye venskaber. Vi synes I skal møde nogle af de mennesker, der har taget godt imod os.

“El Guaton” – Rodrigo

Som nævnt i et tidligere rejsebrev, opererer Rodrigo med sin lille smykkestand på Pension Santa Elena. Rodrigo har vi nydt flere øl og samtaler med.

“DJ Shaka Brah”- Diego

DSC02747
Diego arbejder om dagen på Pension Santa Elena i receptionen, men om aftenen skifter han receptionen ud med en mixerpult på den lokale bar, hvor han giver den som DJ Shaka Brah. Diego spiller reggaemusik og sampler selv de nyeste af de nyeste reggaehits. Derudover er han kunster og designer smykker. Og Diego har også skabt den lokale radiostation. Her er et link til Diegos musik, hvis nogle er interesserede:

https://soundcloud.com/juan-diego-rodriguez-calderon/green-breeze-mix-dj-shaka-brah

Diego er det mest smilende og venlige menneske man kan forestille sig. Han formår at gøre selv den mest irriterende turist i godt humør. Diego er indbegrebet af Pension Santa Elena og han er en af grundende til, at vi elsker stedet.

Ran

Ran er ejer af Pension Santa Elena. Ran er oprindeligt fra Texas, men bor i Costa Rica med sin kone og børn. Ran siger selv, at man ikke skal besøge Texas medmindre man vil besøge musikscenen i Austin. Ran er blevet en god ven og han har altid gode og spændende historier at fortælle. Ran fortalte Nikolaj, at de manglede nogle lærer på hans børns skole. Og at han gerne ville anbefale Nikolaj til skolen. Så hvem ved, måske kan vi bo i Monteverde i en periode.

Doyle og Barbara

Doyle og Barbara er et ældre ægtepar fra Iowa i USA. De har igennem de sidste 12 år overvintret på Pension Santa Elena for at slippe for kulden i Iowa. Doyle er altid tilstede på fællesområdet og skaber altid en positiv stemning omkring sig. Hans gode humør, friske jokes og positive sind smitter af på alle i fællesrummet. Barbara hans kone er super sød og imødekommende.

Ran, Doyle, Nikolaj, Barbara

DSC02743

Christine Goyens

DSC02744

Christine er en belgisk dame, der i vinteren er kommet til Costa Rica for at tage et TEFL kursus med henblik på at undervise i engelsk i området. Christine har ligesom os forelsket sig i Monterverde og hun er derfor endt der i flere måneder. Christine har desværre ikke fået et job som engelsklærer i Costa Rica og hun må derfor tilbage til Belgien igen. Vi har alle prøvet at overtale Christine til at starte en lokal “Fancy Cake” stand (Ran har allerede fundet på navnet). Christine laver de bedste desserter som man kan forestille sig. Vi har ved flere lejligheder nydt hendes pandekager, peacan crumbles og hjemmelavede is. Vi er sikre på, at Christine ville kunne tjene mange penge på sine desserter, hun er ikke helt enig 😉

       Toño

DSC02297

Toño er Pension Santa Elenas dovne kat. Han er blevet kastereret og minder mere om en hund end en kat. Han tigger ved bordene og elsker at blive kælet. Toño elsker af en eller anden besynderlig grund at blive gnedet med sko på, på ryggen og maven. Og han kan godt lide let spanking på rumpeteren, hvertfald når Diego gør det.

Udtryk vi har lært i Costa Rica:

Pura Vida – Bruges som en hilsen, der angiver venlighed og costarikanernes glæde ved livet. Kan bruges som et spørgsmål for at høre om alt er okay. Betegner også Costa Ricas generelle tilgang til livet.

Soda– Lokal lille restaurant/bod, hvor der serveres traditionel costarikansk mad som f.eks. Casado, der er et miks af forskellige lokale små ting. Soda stammer oprindeligt fra Sodavand og betyder egentlig et sted, hvor noget kan købes billigt, til en sodavands pris.

Tico – er betegnelsen for en costaricaner. Der kan f.eks. henvises til ticotime, at tiden er ret fleksibel. Blandt andet afgangstiden for busserne eller når butikkerne sætter et skilt op, hvor der står “jeg vender tilbage om 10 min”. De 10 minutter kan hurtigt blive til en time eller to.

Vores sidste dage i Costa Rica var præget af Turrialbas vulkan udbrud i den centrale del af landet. Og sidste nat på Pension Santa Elena var der et jordskælv på 5,7 på Richterskalaen. Blandt andet blev lufthavnen lukket pga. vulkanudbruddet. Selve jordskælvet mærkede vi ikke, da vi lå i vores seng og sov. Det satte tanker i gang fordi vi ved, at der i øjeblikket sker forfærdelige naturkatastrofer rundt omkring i verden. Steder som vi havde tænkt os at besøge, er blevet hårdt ramt og har brug nødhjælp. Den største cyklon i nyere tid på Vanuatu og jordskælvet i Nepal, naturens kræfter er store og uovervindelige.

DSC02766

Nikolaj fandt endelig det tre-tåede dovendyr i Juan Santamaria Lufthavn. Det var større end vi havde regnet med

Nu er vi kommet frem til Saint Thomas og vi glæder os til at møde Christian og Vibe på Danish Blue.

Udgivet i Uncategorized
2 kommentarer til “Costa Rica- Puerto Jimenéz – Corcovado- Monteverde- Manuel Antonio
  1. Christine Goyens siger:

    Haha, I translated the part about me. Thank you so much. I’ll hope you’re well on the boat and you can always come for a dessert wherever I am. Perhaps, you never know, “Fancy Pancakes” will exist. 😉 One day we’ll meet again in Monteverde.xxx

  2. Di Maria 11 siger:

    It`s really useful! Thank you!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.