Saint Thomas US Virgin Islands – Mexico

Vi er nu i Mexico på Yucatan Halvøen. Der er sket meget siden sidste rejsebrev. Vi tog fra Costa Rica en sen aften for at tage til Saint Thomas på US Virgin Islands, hvor vi skulle mødes med Danish Blue, sejlskibet, nogle dage senere.

Da vi ankom i lufthavnen i Saint Thomas blev vi mødt af Caribisk Stemning og reggaemusik. Saint Thomas er en af de tidligere Dansk Vestindiske Øer som vi danskere solgte for en slik for et århundrede år siden. Helt præcist solgte vi øerne for 25 mio. US dollars.

Vi havde virkelig haft svært ved at finde et billigt sted at bo på øen, da det absolut ikke er et backpackervenligt sted med hostels eller andre billige løsninger. Men det lykkedes os at finde Rhodas Guesthouse, der var billigt i forhold til lokal standard, men stadig det dyreste sted vi overhovedet har boet på rejsen.

Vi ankom til Rhodas Guesthouse, der ligger i Tillet Garden, en lille “by” i byen. En oase, der de sidste 50 år har skabt et fristed for lokal kunst, alternativ livføring og lokal mad. Ejeren af Rhodas Guesthouse har omdannet sit barndomshjem til et sted for rejsende, der kan nyde Tillet Gardens charme. Huset er en traditionel amerikansk villa, med stort køleskab, ismaskine og med et stort tv, der bød på Netflix. Det betød, at vi kunne slappe af og bruge nogle timer på at se sidste sæson af American Horror Story færdig, vi begyndte på de første afsnit lige inden vi tog afsted fra Danmark. Vi synes stadig, at sæson 2 er den bedste :-)

DSC02774

Tillet Garden på Saint Thomas

Abigail, der er gift med ejeren tog godt i mod os, og fortalte os alt, hvad hun vidste om området og de nærliggende øer Saint John og Saint Croix, hvordan vi skulle opføre os blandt øboerne og hvordan vi skulle hilse på taxachafførerne. Hun havde tegnet fine kort i forskellige farver, der indikerede taxiruter mv. På Saint Thomas kører bilerne i venstre side og det giver lidt udfordringer, når man skal finde ud af, hvilken side af vejen man skal stå på, når man skal med de lokale Safaritaxaer. De kaldes taxaer, men er I virkeligheden mere som busser. Det koster 2 USD at rejse så langt man har lyst, og det er virkelig billigt i forhold til alt andet på Saint Thomas.

DSC03034

Safaritaxaer i Dronningens Gade

I Tillet Garden var der god lokal caribisk mad og vi fik blandt andet en lækker form for fiske crabcakes som vi virkelig nød. På øen laves også lokal caribisk rom, Cruzan, der laves i alle afskygninger. Iben bestilte en rom og cola, ikke med almindelig rom, men med mørk Cruzan rom med kirsebærsmag, samme dag som vi ankom til Tillet Gardens. Efter 20 timers rejse var Iben træt og det ene glas rom og cola gik lige i blodet, selvom det smagte som saftevand.

Vi brugte nogle dage på at slappe af og gøre os klar til at stige ombord på Danish Blue.

Efter 3 dage på Rhodas Guesthouse som vi nød i fulde drag, var det tid til møde Danish Blue, der lå i Yacht Haven Grande ved Charlotte Amalie Harbour. Vi blev taget godt i mod af Vibe og Christian og båden var virkelig flot. Derudover mødte vi Dennis og Hasse, der også var gaster på skibet.

DSC02783

Danish Blue en sen eftermiddag

Dagene gik med at blive sat ind i de forskellige opgaver på båden og at lære, hvor de forskellige ting var placeret. Vi havde begge to maddage og forsøgte at finde rundt i skabene for at finde de rigtige ingredienser. Efter lidt øvelse gik det super fint med at finde alt, hvad vi skulle bruge. Derudover fik Nikolaj dinghy/gummibåds og lanterne/flag tjansen. Nikolaj skulle derfor altid have styr på, at gummibåden var aflåst og at der var benzin på. Iben fik “hold øje med, hvornår madvarerne udløber” tjansen og skraldetjansen. Vi var begge glade for vores tjanser. Alle på båden skal have forskellige opgaver for, at alt arbejdet er fordelt og der er styr på tingene. Nikolaj lærte at “plane” med gummibåden af Hasse og det havde han det super skægt med.

DSC02784

En knage eller fuld blæksprutte, hvad siger i?

Der var et stort carneval i Charlotte Amalie, hvor vi lå for anker og derfor var der underholdning hver dag hele ugen. En af aftenerne så vi et stort fyrværkeri fra første parket. Virkelig fra første parket. Lige ved siden af skibet blev fyrværkeriet affyret. Det var kæmpe stort og meget flot.

DSC02833

Samba i gaderne

DSC02859

Iben sammen med Kong Neptun

DSC02897

Det kræver balance at være med til karneval

DSC02917

Nikolaj ville ønske han selv kunne være klædt ud som Neptun

I Charlotte Amalie hovedstaden på Saint Thomas er der forsat levn fra dengang vi danskere ejede øen. Alle gadenavne er de samme som på den tid. Og der er forsat ruiner f.eks. Christians Fort, der stadig er muligt at besøge. Øboerne udtaler dog ikke vejnavnene på dansk, men med amerikansk accent.

DSC02978

Nogle af gaderne har øboerne givet et ekstra navn, så de bedre kan udtale vejnavnene

DSC02979

Sjovt at se danske gadenavne så langt væk fra Danmark

Dronningens Gade er fuld af butikker. Helt specifikt diamantbutikker, hvor alle krydstogtsgæsterne bruger mange penge. Alle butikker er diamantbutikker så lang øjet rækker. Det er spøjst at gå i 30 graders varme og mærke airconditionen, der strømmer ud af alle butikkerne.

DSC02992

På opdagelse i Charlotte Amalies gader

Efter 3 dage tog vi beslutningen om at stå af skibet igen. Vi følte ikke at kemien var som den skulle være og at vi var et godt match til båden. Det følte vi begge var meget vigtigt i forhold til at skulle sejle med i måske 6 måneder over Stillehavet. Vi sagde farvel til Christian, Vibe, Hasse og Dennis en eftermiddag og vi ønsker dem rigtig god videre rejse på de store farvande.

Vi blev sat i land ved 16 tiden om eftermiddagen og var nu helt uden plan for, hvor rejsen skulle gå hen og hvor vi skulle sove om aftenen. Vi tog hen til Viviannes isbutik, der sælger gammeldags dansk vaffelis (dog uden flødeboller, der ikke kan importeres:-) ) Vivianne har trådløst internet i sin isbiks og så kunne vi lige finde ud af, hvor vi skulle sove. Eftersom at alt er vanvittigt dyrt, var det svært at finde et godt sted til pengene. Og der var desværre ikke plads på Rhodas Guesthouse. Vi fandt i stedet et hotel i byen, der kostede mere end, hvad vi har lyst til at snakke om. Vi fik indlogeret os på et dyrt myggebefængt værelse, hvor internettet og strømmen gik flere gange. Skønt. Det gjorde ikke underværker for vores videre planlægning af rejsen.

Vi vidste, at vi hurtigst muligt skulle væk fra Saint Thomas. Med priserne på øen, ville vi inden for få dage have brugt mere end et månedsbudget. Der skulle derfor træffes nogle hurtige beslutninger og den vilde jagt gik på Momondo for at finde nogle gode flybilletter til et nyt sted i verden, som vi iøvrigt ikke vidste, hvor skulle være. Alt var oppe at vende. … Fra hajdykning på Bahamas, flycertifikater i USA. Jo der blev tænkt i alle baner. Det var noget af en brainstormprocess, der ville vælte de fleste mennesker omkuld. Vi var også mere eller mindre væltet omkuld og var blevet tildækket af myggestik, inden vi til sidst nåede frem til en attraktiv beslutning. Vinderen blev Mexico, nærmere bestemt Yucatan halvøen, hvor de vildeste dykkerdrømme kan gå i opfyldelse. Vi bookede flybilletten til dagen efter tidligt om morgenen.

Og efter dagens arbejde tog vi på Pizza Hut og fik en lækker pizza. Nu med ro i sindet om at have fundet et nyt mål. Udover Pizza gik vi ombord i den lokale øl og rom.

DSC02997

Deep Pan Pepperoni Cheese Pizza med Øl, dagen er reddet!

DSC03006

Og en ”Painkiller” der passede meget godt til situationen, lavet på lokal rom

Vi har efterhånden været igennem flere lange seje træk i lufthavnene. Derfor ville vi være sikre på at være i god tid. Vi bestilte derfor en taxa via hotellet til den efterfølgende morgen, hvor vi skulle være i lufthavnen. Taxaen kom aldrig og det var lettere kaotisk at finde en ny taxa, fordi der så tidligt på morgenen ikke kører taxaer rundt i gaden, der kan prajes.

Vi var heldige til sidst at finde en taxa og vi kom til lufthavnen i god tid.

Rejsen mod Mexico var delt op i tre flyvninger. Først fra Saint Thomas til San Juan, Puerto Rico. Derfra til Atlanta og til sidst fra Atlanta til Cancun.

Turen fra Saint Thomas til San Juan var med et lille bitte Cessna fly. Iben blev placeret som Co-pilot lige ved siden af piloten. Iben fortalte piloten, at hun for nogle år siden havde hjulpet til med at flyve en Twin Otter i Florida. Han sagde, at hvis det stod til ham kunne hun godt få lov at flyve igen, men at det ikke var lovligt i passagerfly :-) Øv. Det havde ellers været sejt.

DSC03037

Den lille Cessna flyver 

DSC03093

Iben flyver

La Riviera Maya Mexico

Efter 1,5 måneds rejse uden dyk som jo er en af vores store interesser, befandt vi os nu i et mekka for dykning med huler og det Caribiske hav lige for vores fødder.

Nikolaj havde ikke dykket i et stykke tid og vi valgte at tage nogle genopfriskningsdyk på Isla Cozumel, der ligger ud for kysten ved Playa del Carmen, den by vi boede i.

Vi undersøgte forskellige dykkercentre og endte med at vælge et franskejet dykkercenter, der hedder Phocea og det betød, at vi var de eneste ombord på dykkerbåden, der ikke talte fransk.

DSC03136

Phocea Diveshop 

Det viste sig, at centret havde en fransk invasion i den uge vi havde valgt at dykke, der bestod af 60 franskmænd.

Vi havde nogle super flotte dyk på Isla Cozumel. Vi så blandt andet nursesharks, store groupers, skildpadder og gigantiske lobsters. Vi overvejede lidt at fange hummerne til en god middag, men det er ikke fair odds, når der pludselig kommer mennesker ned, der kan trække vejret under vand. Så den slap i denne omgang.

Isla Cozumel var begyndelsen på vores dykkereventyr her i Mexico og huledykningen ventede forude.

Iben har allerede prøvet at dykke i huler et par år forinden og har mange gange fortalt om, hvor fantastisk det havde været, så forventningerne var skyhøje inden Nikolajs første huledyk.

Vi havde booket 2 dage med huledykning.

  1. Dyk: Cenote El Pit
  2. Dyk: Cenote Chiken Ha
  3. Dyk: Cenote Dos Ojos (Barbieline)
  4. Dyk: Cenote Dos Ojos (Batcave)

Huledykning på Yucatan Halvøen foregår i det som kaldes Cenotes. Navnet stammer oprindelig fra Dzonot, der er mayaindianernes betegnelse for hulerne. Da spanierne i 1600 tallet ankom til Mexico omdøbte de Dzonot til cenotes. Mayaerne så hulerne som en form for indgang til underverdenen og som et helligt sted. Mayaerne mente, at deres regngud Chaak boede i cenoterne og de ofrede derfor blandt andet mennesker og lerarbejde til Chaak. I flere forskellige cenotes kan der i dag findes krukker, hulemalerier og knogler/kranier fra dyr og mennesker.

Hele Yucatan halvøen er oprindeligt et stort koralrev og man mener, at revet er steget op over vandoverfladen i forbindelse med det store meteornedslag i Mexico. Vandstanden er steget og faldet i forbindelse med istider. Det har skabt Yucatan halvøen, der primært består af limestone. Cenoter er sinkholes, der er dannet i forbindelse med vandets op- og nedstigninger. Mange er endnu ikke udforskede.

Vandet i cenoterne er krystalklart med en fantastisk turkis farve.

Nogle af cenoterne er store hulesystemer, der er målt op til at være 82 km. lange. De er målt op af de såkaldte huleeksplorere, der udforsker hulerne og sætter dykkerliner op.

Cenoterne er meget forskellige. Nogle er meget dybe og andre er fyldt med stalaktikker og stalakmitter, der er dannet over mange hundrede år. Det tager feks. 100 år for at danne ca. 1 cm stalaktik og nogle stalaktitter er flere meter høje.

Stalaktikker og stalakmitter forbinder man med drybstenshuler. Stalaktikker er lange istaplignende stenformationer, der kommer ned fra loftet i hulerne.

Det kræver noget kontrol over ens opdrift dvs. balance i vandet at dykke i hulerne for ikke at ramme det skrøbelige miljø i huleformationerne.

Det var noget af en udfordring for Nikolaj, der ikke havde dykket i ca. 5 år at starte ud i hulerne, men man må sige, at hvis man kan styre sin opdrift i hulerne, kan man gøre det de fleste andre steder. Og det kunne han!

DSC03167

Der gøres klar til cenotedyk

Vi dykkede først Cenote El Pit, der er en meget dyb hule. Vi dykkede ned til 38 meter i hulen. På ca. 30 meters dybde ligger et sulfurlag, der ligger sig som en sky midt i vandet, hvor gamle grene og træer stikker op igennem. Det skaber en eventyrlignende effekt, og det minder om at træde ind i Tim Burton Filmen Sleepy Hollow. Det er surrealistisk og vi undrede os over om det var en drøm. Det var et af de mest fantastiske dyk vi begge havde haft.

Chiken Ha bød på en mere reel huleoplevelse, hvor man dykker igennem snævre passager og der er ikke plads til klaustrofobi. Der var virkelig smukke stalaktikker og stalakmitter på hele dykket. Når man ser en over 3 meter lang stalakmit, bliver man imponeret over, hvor lang tid de er om at gro til den størrelse. Vi følte os små i forhold til jordens årlange historie og skabelse.

Dagen efter tog vi igen på opdagelse i de smukke cenoter. Denne gang i Dos Ojos, der betyder to øjne. Vi lavede to dyk i samme hule, i forskellige systemer. Vores guide fortalte, at man havde fundet spor fra ildsteder i hulen og der var også fundet skelletter fra mastodonter og sabeltigere. Under dykket forestillede vi os, hvordan det måtte have været at være hulemand, dengang hulen var tør og blev brugt som ly. Sigtbarheden i hulerne føles uendelig. Det gør at det føltes som om man svæver rundt som var man en vægtløs astronaut på månen. Rejsen mellem de forskellige stalaktikker og mitter, minder om et månelandskab.

DSC03156

Indgang til Dos Ojos

Andet dyk i Dos Ojos var i det system, der hedder Batcave. Dykket blev delt op i to, da vi halvejs på dykket steg op i en airdome, en kuppelformet tør grotte, der giver mulighed for at trække vejret over vandoverfladen, midt i hulesystemet. Over alt i grotten hang der tusindevis af flagermus, deraf navnet Batcave. I loftet er der et lille hul, hvor flagermusene kan flyve ud om natten. Om dagen hænger de med hovedet nedad og hviler sig i den mørke hule.

DSC03163

Klar til huledyk

Mens vi lå i vandoverfladen i mørket og observerede flagermusene, fortalte vores guide Tristan sjove og brugbare facts omkring blandt andet flagermusenes sexliv. Forskere har fundet ud af, at flagermus kan lide at dyrke oralsex. Det grinede vi meget af.

Flagermus udgør ¼ del af alle pattedyrarter i verden. Vildt nok. Det overraskede os meget.

Vi har tænkt os at dykke en del på vores rejse og vi har derfor investeret i en dykkercomputer hver. Nikolaj valgte også at udvide sin dykkeruddannelse med et nitroxcertifikat. Nitrox gør det muligt at forlænge sine grænser, så man kan forlænge dykkertiden og dermed nyde livet under overfladen i længere tid. Iben, der jo er Divemaster var også klar til at hjælpe med forberedelserne til kurset. Det var noget af et privilegie med en privatcoach, tænkte Nikolaj. Lige indtil han sad ved eksamensbordet på kurset og ikke havde læst bogen med dykkertabellerne som Iben havde sagt, ikke var vigtig at læse. Nikolaj kunne så fortælle Iben, at 10 ud af 25 spørgsmål i prøven omhandlede tabellerne. Så Nikolaj var godt gasblå af arrigskab over Ibens hjælp 😉

Iben mener selv, at det var instruktøren, der var skyldig i problemet. Instruktøren havde ikke engang udleveret tabellerne til Nikolaj så han kunne forberede sig. Og hun mener bestemt ikke at have sagt, at tabelbogen ikke var vigtig. Nikolaj kom dog igennem kurset og bestod med 1 fejl. Heldigt.

DSC03132

Nikolaj læser op Nitrox kurset

Vi har også brugt en dag i den lille landsby Tulum, der ligger en times kørsel sydpå fra Playa del Carmen. Tulum er noget mindre og mere charmerende end turistede “Playa”. Vi lejede cykler for at kunne tage ud til mayaruinerne i Tulum.DSC03215

Vi tog også på stranden og badede i det turkisblå vand. Det var lækkert. Og vi fik lidt mexicansk mad undervejs.

DSC03222

Cykeltur i Tulum

DSC03226

Mayaruinen i Tulum

DSC03231

Fantastisk udsigt og lækkert blåt vand

Vi tog bussen ud til Tulum og retur igen til Playa. Busserne er “luksus” busser med en aircondition, der kan gøre enhver mand syg af forkølelse og snot. Vi måtte pakke os ind i vores våde håndklæder for at undgå sygdom.

Om natten vågnede Nikolaj pludseligt, da han hørte Iben med poltergeist effekt råbe til Ulrik. Iben havde fået en slem omgang madforgiftning og resten af natten var hun dømt til at kigge ned i tønden. Stakkels pige, der har fobi for opkast. Hun overlevede og fik uddrevet djævlen i løbet af natten, men havde dog om morgenen svært ved at stå på benene efter den omgang. Nikolaj valgte som den gode kæreste, han er, at tage på fridykkertur i en cenote og lade Iben blive hjemme i sengen.

2tilblog

Nikolaj på 22 meters dybde i Angelita. Man kan ane skoven på bunden.

Nikolaj var på fridykkertur med Julien, der har fridykkerbiksen Pranamaya i Playa del Carmen. De tog ud til cenoten Angelita, der er dyb og minder om El Pit som vi tidligere har dykket i. Til dem der er interesserede er der et link her til en film, der er optaget på et dyk i cenoten.

Nikolaj har trænet fridykning 1,5 år hos Jernlungerne hjemme i Herlev. Og fik sine første dybe fridyk i Furesøen sammen med Flemming i efteråret. Så det var et stykke tid siden og en noget anderledes lokation. Det var rent faktisk muligt at se noget i Angelita. Nikolaj dykkede ned til 22 meter i hulen. Det var en smuk oplevelse.

Under vores ophold i Playa del Carmen har vi boet på Hotel Posada Papagayo. Rengøringspersonalet har fundet ud af, at vi er glade for deres kunstneriske værker, de laver med håndklæderne på værelset. Især Nikolaj har rost værkerne til skyerne. Specielt svanen, var han imponeret af.

DSC03108

Nikolajs højtelskede svane.

Han gemte den i flere dage (vi måtte ikke bruge håndklæderne i mellemtiden) og han passede på den som en lille baby. Det har resulteret i, at vi hver dag bliver glædet med kunstværker af forskellig art. Der kan nævnes: Skildpadde, kyssende svaner, svaner med flot haleudsmykning og blomsterfoldet toiletpapir. Vi har haft håndklæder i banevis, mere end, hvad vi har haft brug for.

Iben har endnu engang gjort sig bemærket hos ejerne af hotellet, ligesom i Puerto Jimenez i Costa Rica. Der har været en sød lille pige på ca. 2 år på hotellet som Iben har syntes var super sød. Den lille pige var der altid med en ældre mand (ejeren) og Iben var sikker på, at det var hans barnebarn. Derfor fik hun på et tidspunkt sagt: Hvor er det dog en køn pige, er det dit barnebarn? hvortil ejeren svarede: Nej det er min datter :-) Ups. igen. Man skal passe på, hvad man siger. Han tog det heldigvis rigtigt pænt og sagde, at han fik det spørgsmål af mange.

Gratis uventede oplevelser er det bedste vi ved. Vi satte os en aften ned på stranden for at slappe lidt af, nyde solnedgangen og se stjernerne træde frem på nattehimlen. Ud til stranden ligger der mange dyre spisesteder og hoteller. Det viste sig, at der hver aften er livemusik på en af restauranterne, men at man kan nyde musikken lige så godt på stranden med sine egne drikkevarer, fremfor at betale en dyr middag. Det føltes som ren festivalstemning.

Et af bandsne spillede alt fra The Doors, Red Hot Chili Peppers til det alternative band Tool som Nikolaj ikke havde forestillet sig at skulle høre på en strand i Playa del Carmen.

Et øjeblik troede vi det var Tim Christensen, der sang. Det lød fuldkomment som ham.

Eftersom vi befandt os i mayaernes fodspor på Yucatan Halvøen besluttede vi os for at fordybe os lidt mere i mayaernes historie og kultur. Der bor forsat omkring 3 mio Mayaer i Mexico, der stadig bruger mayaernes oprindelige sprog, hvilket vi har oplevet i daglig tale. Mayaerne levede i området mellem landene vi i dag kender som Guatemala, Honduras, El Salvador, Belize og Mexico (Yucatan Halvøen). Man mener, at Mayaerne var dannet som civilisation allerede 1000 år før kristus.  De var blandt andet dygtige arkitekter, astronomer og de udviklede teknologi, der var forud for deres tid.

Vi tog med Julien fra Pranamaya på en en dagstur ud for at se nye cenoter, men også mayaruinerne, der kaldes Ek Balam. Ek Balam betyder på mayansk Sort Jaguar. Ruinerne og de spektakulære cenoter ligger 2 ½ times kørsel gennem junglen fra Playa del Carmen. Store dele af junglen her er uudforsket og temmelig ufremkommelig. Men der er bygget en highway gennem junglen sidste år, der gør det nemmere at komme rundt. Ærgeligt for naturen, synes vi. Dog er der blevet taget højde for, at dyrene skal kunne krydse vejen og derfor er der blevet bygget abebroer som edderkoppeaberne kan klatre over, når de vil krydse vejen.

Julien havde ikke fortalt os meget om cenoterne vi skulle ud til. Han ville ikke vise os billeder fordi han ville holde oplevelsen som en overraskelse for os. Og det var virkelig en flot overraskelse vi fik. Igennem en lille bitte åbning i jorden blev vi ført ind i mørket. Men efter at være trådt ind, åbnede den store hule sig for os. En gigantisk underjordisk kuppel med drypsten fra loftet og krystalklart turkisfarvet vand.

DSC03243

Cenoten palomitas, der åbnede sig for vores øjne i mørket.

DSC03255

Vi gør klar til åndedræts og yogaøvelser inden fridykkene

Fra loftet kunne ses et lille hul, hvor solen skinnede ind med en lasereffekt. Solstrålen mindede om en gammastråle fra det ydre rum, der skar sig igennem vandoverfladen og helt til bunden af grotten, der var omkring 55 meter dyb.

Det er en ubeskrivelig smuk hule.

DSC03257

Den smukke hule med flere meter lange stalaktikker.

Nikolaj skulle fridykke med Julien og en anden fridykker, Mike fra London. Iben tog med bare for at svømme rundt og snorkle.

DSC03263

Iben tager et lille hvil efter snorkeling

Under vandet kunne Nikolaj dykke ned langs solstrålen, der som en laser gennemborede vandet. Det blev til nogle meget smukke fridyk.

3tilblog

Nikolaj lavede sine fridyk langs solstrålen

Hvis nogle skulle være interesserede hedder cenoten Palomitas, der betyder popcorn eller små duer.

Tilblog1

Selfie i hulen

4tilblog

Det eneste liv i hulen var disse små maller, der også nød at ligge lige i solstrålen

5blog

På vej ned på dybden

DSC03315

I cenoten Agua Dulce. For at komme ned i hulen måtte vi gå ned af en lang og stejl vindeltrappe.

Efter vores fantastiske oplevelse i hulerne, tog vi ind til den lokale mayalandsby for at spise frokost. Der var ingen åbne spisesteder fordi det var lørdag og det er åbenbart den dag, hvor der holdes hvil. Men en lille mayafamilie tilbød os, at de alligevel ville lave et måltid til os. Vi fik æg med chaya (minder om spinat) og bønner.

DSC03324

De lokale børn slappede af og spillede spil. Nikolaj måtte ikke være med :-)

Ek Balam (Sort Jaguar) ruinerne lå en halv times kørsel fra landsbyen. Det var bagene varmt og meget tørt. Det havde ikke regnet på disse egne siden november og derfor var der små brande rundt omkring i junglen.

DSC03335

Vi fandt den sorte jaguar som ruinen må være blevet opkaldt efter. Derudover ses på billedet også mayaernes kendte trekantstruktur.

DSC03397

Det var kun specielle udvalgte, der fik lov af gå op på hovedruinen i mayaernes tidsalder.

DSC03395

De tre på vej opad hovedruinen

Julien fortalte os om ruinernes historie og vi gik op på hovedruinen og følte, at vi befandt os i en anden tidsperiode. Ruinerne var meget imponerende og der var ikke mange turister, der havde valgt at besøge dem samtidig med os, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere autentisk.

DSC03354

Uden turister var det nemt at forestille sig at være mange år tilbage i mayacivilisationen. 

DSC03401

Udsigten fra hovedruinen. Fra toppen af ruinerne kunne vi se så vidt som til Chichen Itza, der er nogle meget kendte og flotte mayaruiner.

DSC03347

Iben vandrer rundt i spøgelsesruinen

Chichen Itzas ruiner viser, hvordan mayaerne interesserede sig for astronomi. Blandt andet byggede mayaerne en bygning, der blev brugt til observation af stjerner, månens og solens cyklus. Og de byggede også på hovedruinen El Castillo, en slange, der kaldes Kukulkan. To gange om året kan man se Kukulkan sno sig ned af ruinens ene side. Det sker d. 21 marts og 21 september, hvor solen stor direkte over ækvator.

Efter en lang og interessant dag blev vi kørt tilbage til hotellet. Vi var lidt trætte, men var glade og vi tog derfor på stranden og kiggede på stjernerne og månen, og hørte livemusik fra strandrestauranten, dog med medbragte drikkevarer, som bestod af Corona Øl og tequila med sodavand på dåse. Vi endte med at gå op i byen og i den lokale tequilabutik, hvor der kan købes original tequila, og hvor de rent faktisk har et tequilamuseum. Vi fik smagsprøver og købte en lille tequila som vi tog med til stranden. Tequilaen i Mexico smager godt og er til at drikke rent uden citron og salt. Vi fik fortalt, at Sierra Tequila, tequilaen med den lille røde sombrero i Danmark ikke er ren tequila, men et blandingsprodukt, der også gør det lettere at få hovedpine dagen efter.

Vi havde ingen hovedpine dagen efter.

Det blev til en aftentradition i flere dage at tage på stranden og nyde solnedgangen, dog uden tequila. Til gengæld med vores træningsprogram som vi laver hver anden dag. Det består af armstrækkere, burbees, maveøvelser og solhilsner (yogaøvelse). For os er det blevet en ny hverdag at rejse og derfor er det vigtigt, at vi stadig holder os i gang som derhjemme, derfor har Nikolaj lavet træningsprogrammet hjemmefra, så det kan laves overalt i verden. Der er ingen undskyldninger.

Siden vi ankom til Mexico i begyndelsen af maj havde vi hele tiden vidst, at sæsonen hvor hvalhajer samles i et meget stort antal ved Yucatan halvøen, ville ske i slutningen af maj/start juni og vi kunne ikke helt blive enige om, om vi skulle blive og se begivenheden og snorkle med hvalhajerne. Det ville betyde, at vi skulle vente i ca. 14 dage. Vi besluttede, at hvalhajerne var ventetiden værd, så vi blev i Playa del Carmen.

Hver dag var vi forbi dykkercentret for at høre om der var nyt om hvalhajerne og om, hvornår deres tilladelse til at sejle ud, ville komme :-)

Vi brugte vores ventetid på at tage to nye cenotesdyk i hulerne Angelita og Aktun Ha “Carwash”.

Cenoten hedder carwash fordi den i mange år er blevet brugt til at vaske taxaer i. Det er dog heldigvis ikke tilfældet længere, og der kan nu dykkes i den, og det er vi glade for.

Begge dyk var spektakulære. Angelita havde et sulfurlag på ca. 30 meters dybde og når vi dykkede ned under sulfurlaget blev det så mørkt, at man ikke kunne fornemme, hvad op og ned var. Efter nogle minutter vender øjnene sig til mørket og det bliver muligt at orientere sig igen. Når man dykker op igennem laget og kigger op kan man se, hvordan lagene i vandet ændrer sig. Det er utroligt smukt og på den anden side af sulfurlaget kan man se en ældgammel død skov, der ligger under vandets overflade. Træerne her er ældre end menneskehedens drømme.

9blog

10blog

Det var et fantastisk dyk. Og vi dykkede flere gange ned igennem tågen på dybden.

tilblog13

8blog

Og vi blev igen og igen imponerede over, hvordan cenoterne er blevet skabt over mange millioner af år, siden den store meteor ramte Mexicos kyst for ca. 65 mio år siden. Cenoterne ligger i en halvcirkel langs meteornedslagets krater.

Aktun Ha bød på et anderledes dyk. I cenoten bor en krokodille som man kan dykke med. Vi fik set krokodillen på nært hold og nød at dykke ned i dens underjordiske grotte.

12blog

Krokodillen i Aktun Ha

Lyset i Aktun Ha er helt specielt. Når man kigger op ligger der en stor grøn sky, der giver det smukkeste og mystiske lys lige under overfladen.

13blog

Smuk grøn sky

For at spare penge på rejsen fandt vi frem til det sted, hvor de lokale ynder at spise. Supermarkedet Walmart! I supermarkedet er der en lille bistro, der serverer billig mad. Om morgenen frisk frugt som vi spiste med yogurt. Til frokost en buffet til billige penge. Alt i alt løb vores måltider op i ca. 50 kr /mand per dag. Det er nu en meget fin pris.

Vores lille rutine derefter var at tage på Starbucks og drikke en dejlig kaffe og slappe lidt af. :-) Det var ikke lige de steder vi havde regnet med at skulle spise i Mexico. Vi havde på forhånd fået fortalt, at mexicansk mad er fantastisk. Det er det måske også andre steder i Mexico.

Når vi jævnligt blev pænt trætte af buffetten i Walmart tog vi på en lille fransk restaurant La Brocherie, der lå 5 meter fra vores hotelværelse. Faktisk vores nabo. Vi fik mange gange en halv kylling stegt alá francais. La Brocherie specialiserer sig også i fantastiske desserter som vi har nydt mange af.

Dagligt blev vi tilbudt stoffer på 5. avenue, hovedgaden. Både morgen, middag og aften, når vi gik ned ad gaden. Vi takkede pænt nej, da vi ikke kunne se ideen med at skulle sy vores eget tøj. Hø Hø.

Ejeren af den franske restaurant gav os et lille fif til at komme billigt rundt i området. Ligesom i Costa Rica, kører der en lokal “bus” der kaldes El Colectivo, dog i Mexico en mere fancy en af slagsen. Vi tog bussen ud til Akumal, hvor der bor en del skildpadder. Vi snorklede og kiggede på turister, der snorklede rundt i orange veste i massevis.

14blog

Akumal Bay

Endelig fik vi beskeden om, at nu var hvalhajerne klar til besøg d. 29 maj. Første dag på hvalhajssæsonen.

Iben havde fortalt, hvor mange hvalhajer og mantarays hun havde set sidst hun var på besøg. Nikolaj begyndte derfor lidt at spøge med, at det nok var endnu en af Ibens vandrehistorier, ligesom det tre tåede dovendyr i Costa Rica.

Turen ud til dykkerspottet tog omkring 2 timer med speedbåd, og der var allerede lagt op til at skulle dykke med flere hundrede mantarokker og hvalhajer, men da vi ankom var havet blikstille, ikke en eneste hvalhaj eller manta i sigte.

I forhold til senere på hvalhajsæsonen var der kun 4 både af sted for at finde kolonien. Flere af de andre turoperatører havde endnu ikke fået tilladelse til at tage ud og se hvalhajerne.

Vi sejlede omkring i flere timer uden held, og vi var tæt på at vende snuden hjem, da vi pludselig fik besked over radioen fra en af de andre både ”HVALHAJ HVALHAJ”……!!!! hørte vi kaptajnen sige og vi susede derefter med speederen i bund ud mod den anden båd, der tilsyneladende havde spottet hvalhajer. Og ganske rigtigt, da vi ankom få minutter senere så vi ikke kun hvalhajer, men også manta rays, og der var mange af dem! Der var smil på alles læber og vi gjorde straks udstyr klar til at snorkle med.

Vi dykkede alle i små grupper sammen med en guide for ikke at forstyrre dyrene for meget, og vi blev sat godt ind i, hvordan vi skulle svømme sammen med dem for ikke at skade dyrene.

Forestillingerne om, hvor store hvalhajerne og mantarokker er slet ikke lig med virkeligheden, de er meget større! På et af snorkel-dykkene kom Nikolaj til at ligge lige over en kæmpe mantarokke, det var en fantastisk oplevelse at ligge i vandet med sådan en kæmpe og at se den flyve graciøst igennem vandet på jagt efter plankton. Den må have haft et vingefang på over 4 meter, så Nikolaj følte sig lille i forhold til den.

manta

Mantarokken som Nikolaj svømmede helt tæt på.

Screenshot 2015-05-29 at 17.46.52

En anden mantarokke med snyltefisk

Screenshot 2015-05-29 at 17.54.28

Nikolajs finne og mantarokken

At ligge i vandet ved siden af en 10 m lang hvalhaj eller 4 meter bred mantarokke er en stor oplevelse vi sent vil glemme. Absolut en af de større oplevelser vi har haft under vandet. Kæmpe dyr, men samtidig så fredelige af natur. De har dog en størrelse, der nemt ville kunne skade en, hvis de besluttede sig for det.

Screenshot 2015-05-29 at 18.04.48

Ca. 10 meter lang hvalhaj

Screenshot 2015-05-29 at 18.05.26

 

Screenshot 2015-05-29 at 18.06.33

Man skulle passe på ikke at blive ramt af de store haler

Det var ikke lutter lagkage at være på tur på bølgen blå. Nikolaj måtte kapitulere efter flere gange efter at have klaget over søsyge, og pludselig var der ingen vej tilbage, Nikolaj måtte skænke en gave til kong Neptun. Puha.. Det var noget af en omgang. Iben så pænt til i den anden ende af båden, mens stakkels Nikolaj hang ud over rælingen og snakkede et sprog som ingen forstår.

Vores tur i Mexico kulminerede med hvalhajssnorkelingen og vi tog mandag d. 01 juni videre til Galapagosøerne, på Ibens fødselsdag. Yeaaahhh! Hip Hurra.

Udgivet i Uncategorized
2 kommentarer til “Saint Thomas US Virgin Islands – Mexico
  1. Harald siger:

    Hi, how are you? Perhaps you remember me 😉 – Harald, the german guy. We have meet in the Everest Region in Nepal. Hope you have “survived” your trek…?
    I’m in Mexico at the moment. And the only reason why i’m here is our conversation about diving in the cenotes.
    I have done 6 cenotes-dives during the last 3 days (Dos Ojos, Le Pit, Casa cenote, Angelita and 2x Dreamgate). And i have to tell your: You are totally right!!! It’s so amazing!! Thank you very much for your advice.
    Greetz Harald

  2. very nice post, i certainly love this website, keep on it

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.