Galapagos og Ecuador Mainland

Vi tog fra Mexico mod Galapagosøerne på Ibens fødselsdag d. 01 Juni. Det var en 24 timers lang rejse med stop i San Salvador og i Guyaquill i Ecuador.

Ibens romantiske fødselsdagsmiddag var en milkshake og en burger i Cancun lufthavn. Men med Galapagosøerne i sigte var fødselsdagen reddet. Vi fik da også et glas rødvin i flyveren. Hårdt liv. Hip Hurra for Iben.

Intet sted i verden er som Galapagos. Her findes kæmpeskildpadder, der lever i op til 200 år. Saltvandsnysende havleguaner, der daser på stranden. Blåfodede suler, der stolt viser deres blå fødder frem i deres parringsdans.

DSC07362

Havleguan på Isla Lobos

DSC07442

Vi var heldige at besøge øerne i parringstiden. Der var masser af aktivitet med at vise de blå fødder frem

DSC06197

En søløveunge på øen Mosquera. Der vinkes

Alle øerne på Galapagos byder på forskelligt dyreliv og geologi. Efter at have set utallige dokumentarer om Galapagos følte vi, at vi kunne høre David Attenboroughs stemme, hver gang vi vendte os mod et nyt barskt og smukt landskab. “ This is the Galapagos Islands” :-)

Her er et link til en dokumenter om Galapagos til dem, der ikke kan få nok af David!

Dyrerne på Galapagos har ikke lært at være bange for mennesker. På øerne er det os mennesker, der skal holde afstand og ikke dyrerne, for det gør de ikke.

Vi stiftede hurtigt bekendtskab (på nært hold) med nogle af de dyrearter, der findes på Galapagos. En af hovedattraktionerne i byen Puerto Ayora på Santa Cruz er det lokale fiskemarked. Her er man med garanti sikret et spektakulært skue hver morgen, når fiskerne kommer i land med deres fangster. Her er pelikaner, søløver, havleguaner, frigatfugle og måger i massevis. Alle tigger til sidste fiskekadarver ligger i maven.

DSC04257

Fiskemarkedet i Puerto Ayora

DSC07852

Der forsøges ihærdigt på at se sød ud

DSC06417

Søløven undersøger nysgerrigt Nikolaj, hvem er mon mest nysgerrig

Vi skulle passe på ikke at blive fløjet ned af pelikaner eller tacklet af en søløve, der gjorde alt for at få del i ædegildet.

Det er sjovt at se de forskellige dyrs taktikker for at komme til fadet. Nogle er mere tilbageholdende og venter på, at fiskerne giver dem en bid mad. Mens andre er mere frække og går direkte til lækkerierne.

Havleguanerne kigger dovent på mens de slikker sol. Det sker dog tit, at de vågner forskrækket op efter at have fået en pelikanfod i hovedet. Dyrerne her formår at leve i harmoni med hinanden og havleguanerne har lært, at de må stå til tåls med pelikanernes store fødder på ryggen. De flytter sig i hvertfald ikke selvom det sker.

DSC05405

Havleguan, der slikker sol

På Galapagos er det ikke fulde folk, der ligger og sover en brandert ud på bænkene. Nej her er det søløver, der lige tager sig en morfar. Hver aften i Puerto Ayora når vi gik en tur ned ad molen så vi flere eksemplarer af sovende søløver og vi kan fortælle, at de stinker pænt meget.

DSC07795

Der er lige penge til en omgang til

Søløverne er dog så renlige, at de ikke tisser i sengen. Vi observerede en søløve, der lige svingede numsen ud over sin seng (bænken) og tissede pænt ud på molen. Der skal ikke tisses i sengen jo!

Vi valgte at bo ca. 20 minutters gang væk fra byen for at slippe for virvaret af turister. Derfor fik vi mulighed for at møde de lokale Galapagensere, der iøvrigt var virkeligt søde og imødekommende. Vi fandt også hurtigt de billige spisesteder på øen, der ligger uden for byen.

På et af de billige spisesteder fik vi pludseligt selskab af en 12 årig lokal pige, Cielo ved bordet. Hun slog sig ned og var noget nysgerrig, fordi hun var helt sikker på, at Nikolaj var en hollywoodstjerne. Cielos store drøm var at slippe væk fra Galapagosøerne for at blive hollywoodseriestjerne. Hun var ikke meget til dyrerne og Galapagosøerne, der i hendes øjne var ret kedelige. Hun var mere interesseret i at høre, hvad for nogle hollywoodstjerner vi kendte personligt. Vi måtte desværre skuffe hende og fortælle, at Nikolaj ikke er hollywoodstjerne og at vi kommer fra Danmark.

Cielo syntes alligevel, at vi var søde og havde alligevel lyst til at sidde sammen med os og spise. Cielo snakkede meget og også til Nikolaj på spansk, så han havde lidt svært ved at forstå, hvad det hele handlede om.

Da hun havde fundet ud af, at Nikolaj ikke var tvstjerne havde hun mod til at sige, at hun syntes han skulle klippes, fordi hun mente at lignede en pige!

Generelt har Galapagos et meget livligt lokalliv med demonstrationer, parader, sportsbegivenheder og danseshows om aftenen. Der findes til og med også en Zumbatime hver aften i den lokale sportshal.

Efter den måned vi tilbragte på Galapagos lærte vi mange af de lokale at kende. Det var super hyggeligt at tilbringe god tid på samme sted. Vi blev taget velimod flere gange.

Det er muligt at tage til Galapagos uden at bruge hele sin livsopsparing. Det kræver blot lidt fleksibilitet og gode forhandlingsevner. Den første uge gik med at shoppe rundt mellem de forskellige udbydere af ture i området. Vi endte med at få en virkelig god last-minute deal på et 12 dages cruise rundt på mange af de ubeboede øer.

Man kan sagtens besøge Galapagos uden et cruise, men det er langt den bedste måde at se de mest fjerntliggende øer på.

Dagen før vores cruise fik vi øje på King of the Seas, der lå ude i bugten. Ved første øjekast var der ikke meget konge over skibet, og vi blev lidt betænkelige over om vi egentlig havde gjort en god deal :-)

Men vi blev glædeligt overraskede over skibet og dets besætning, da vi steg på dagen efter. Der var plads til 16 gæster + besætning ombord på skibet og vi fik derfor hurtigt lært alle at kende.

Da vi var de eneste, der skulle være ombord i 12 dage, var vi heldige i lodtrækningen om den bedste kahyt. Nemlig forkahytten med en dobbeltseng, en ekstra seng og masser af gulvplads. Luksus!

I de 12 dage mødte vi mange sjove, søde og rare mennesker.

DSC05676

Tidlig morgen på opdagelse på Mosquera Island

DSC05039

Vi kigger efter hajer og hygger

DSCF7130

En glad gruppe efter besøg på Bartolomé Island

Kongen af Havene tabte dog kronen efter 9 dage på havet. Pludselig stod, der en stor sort røgsky op fra motorrummet og besætningen løb rundt med brandslukkere for at sikre at, der ikke gik ild i skibet. De næste par dage gik med forsøg på at reparere motoren. På et tidspunkt troede de faktisk, at motoren var repareret, men de tog fejl. På vej fra San Cristobal til Española midt om natten efter 2 timers sejlads døde Kongen fuldstændigt og de endte med at bruge skibet dinghy (gummibåd) til at trække hele skibet med tilbage til San Cristobal. Det tog 5 timer. Da vi vågnede var vi tilbage i San Cristobal havn.

Et par dage forinden havde vi fået nye gæster ombord. Blandt andet en Schweizisk pige. Da vi stod op efter en lang nat med motorproblemer, satte vi os ud på dækket, hvor den Schweiziske pige sad med et stort smil og tog billeder af havnen. Hun var i virkeligt godt humør. Det viste sig, at hun troede vi var ankommet til en ny fantastisk ø. Vi måtte skuffe hende med, at det var den samme havn som vi havde ligget i dagen forinden. Hun havde ikke opdaget, at vi havde haft motorproblemer hele natten. Det var nu alligevel lidt dumt!

DSCF8449

En dag mens vi skiftede besætning var der afslapning på stranden med en af de lokale galapagensere

Vi endte med at få pengene retur for de sidste 3 dage. Selvom vi alligevel blev vist rundt på San Cristobal og bespist på båden. I sidste ende var det et 12 dages cruise. Desværre fik vi ikke set øen Española, der ellers stod højst på vores ønskeliste. Det må blive en anden gang.

Vi fortryder ikke, at vi tog på cruise. Vi fik set rigtigt mange øer, der både biologisk og geologisk er forskellige fra hinanden.

DSC05062

Bartolomé Island

DSC06833

Nikolaj skuer og funderer over livet på Punta Pitt

Et par dage før vi tog til Galapagos hørte vi, at vulkanen Wolf på øen Isabella var i udbrud. Og den skulle tilsyneladende stadig være i udbrud, mens vi sejlede rundt mellem øerne. Da Iben hørte fra guiden, at der en aften måske ville være mulighed for at se skæret fra lavastrømmen i mørket, sad hun ude på fordækket med åben mund og polypper og gloede ud i horisonten i håb om at opleve udbruddet. Men ak og ve på trods af Iben ihærdige bestræbelser og knivskarpe falkeøjne måtte hun opgive håbet! Selvom Iben hurtigt fik bildt sig selv ind, at skyerne over vulkanen måtte være askeskyer fra vulkanen.

DSC06780

Selvom Iben ikke fik set vulkanudbruddet var hun glad og tilfreds

Der er dog i høj grad tegn på vulkansk aktivitet på alle øerne. Og vi fik mange spændende oplevelser med forskellige lavalandskaber.

Her kan blandt andet nævnes et månelandskab af Pa hoe hoe lava på øen Santiago ved Sullivan Bay, der strakte sig så langt øjet rakte.

DSC04843

Iben flyder med strømmen

DSC04929

Den hvide viking slikker sol

DSC04899

Lavalandskabet strakte sig milehvidt

På strækkene mellem øerne sad vi tit ude foran og spottede efter havdyr og fugle, der kredsede rundt om skibet. Vi blev kendt som Team Denmark efter flere gange af have spottet springende mantarays og hajer i overfladen. Det var tyskeren Malte, der gav os det fine navn. Malte sagde til de øvrige: If you wanna spot wildlife, stay close to Team Denmark. Vi kom tættere på fuglene end noget andet sted vi har været i verden.

DSC05502

De fascinerende frigatfugle, flyvende graciøst over King of The Seas

DSC07176

Den brune pelikan. Navnet stammer fra den brune kam hannen har i nakken i parringssæsonen. 

Malte er en gæv ung gut som vi havde det rigtigt sjovt sammen med. Han var altid klar med en god kommentar. Det blev til en rigtig hyggelig og god tradition at vi alle sad sammen, nød turen, solnedgangen, stjernehimlen og alle dyrerne.

DSC04502

Der bliver slappet af og spottet dyr

DSC04810

Malte og Nikolaj funderer over livet

Vi fik fridykket en del på cruiset. To gange om dagen var der lagt an til snorkelig og fridykning på forskellige øer. Det er sjovt så tæt man kan komme på dyrerne, når man ikke har bobler til at skræmme dyrene væk med.

Screenshot 2015-06-13 at 13.31.16

Nikolaj kom tæt på hajerne. Dette er en Galapagoshaj

Screenshot 2015-06-15 at 21.10.48

Vi holder vejret

Vi fik mange sjove oplevelser med de føromtalte søløver som vi aldrig blev trætte af at lege med. Og det gjorde de heller ikke. Der var blandt andre, en ø, hvor søløveungerne lå parat på klipperne i håb om, at der ville komme en legekammerat forbi. Da vi så hoppede i med snorkel og maske, sprang de på hovedet i vandet og legede i en halv time. Vi måtte stoppe legen og svømme tilbage til båden, men søløverne fulgte med os, så langt de kunne.

Screenshot 2015-06-17 at 19.58.31

Leg med søløver

DSC07370

Søløver og blåfodede suler i harmoni med hinanden

Vi besøgte Darwin Research Station, hvor vi fik første glimt af kæmpeskildpadderne på Galapagos. På Darwincentret er der skabt et breedingcenter for skildpadderne med henblik på at sende mange sunde og raske skildpadder ud i naturen. Skildpadderne findes kun på Galapagos og på flere af øerne er skildpadderne gennem de seneste århundrede næsten blevet udryddet. Skildpadderne blev brugt af hvalfangere og pirater som langtidsholdbarmad, da de kan leve i op til et år uden at spise. Derfor var det en god kilde til friskt kød! Selv Charles Darwin spiste skildpadderne, da han besøgte øerne.

DSC06413

Der er ingen damer i denne indhegning. Men derfor bliver der alligevel øvet lidt lagengymnastik på en af kammeraterne

En anden lille sjov fakt omkring Charles Darwin er, at han undersøgte, hvor længe havleguanerne kan holde vejret ved at binde en sten fast til to leguaner og smide de stakkels leguaner i vandet. Vi ved nu pga. hans eksperiment, at de kan holde vejret i op til 1 time!.

Nok om det. Skildpadderne har udviklet sig forskelligt fra ø til ø og tilpasset sig de forhold, der er på øerne. Som de fleste andre dyr på Galapagos også har. Den berømte skildpadde Longesome George, der var den sidste af sin art fra øen Pinta døde desværre i 2012, efter man på breedingcentret havde forsøgt at få ham til at parre sig, dog uden held. Han var også en gammel gut på ca. 175 år.

Der findes dog masser af succeshistorier blandt andet kan vi nævne skildpadden Super Diego! Der er kendt som lidt af en avlstyr på disse kanter. Der ses flere eksemplarer af mini Super Diegoer på centret.

DSC06399

Det her er Super Diego. Vi synes han ser lidt træt ud

Derudover har forskerne fundet ud af, at piraterne og hvalfangerne har flyttet skildpadderne mellem øerne. Teorien er, at de har fundet ud af, at de havde en for stor last og måtte lade nogle af skildpadderne vende tilbage til livet. Det betyder nu, at man har fundet skildpadder, der oprindeligt stammer fra øen Floreana, på øen Isabella. Hidtil har man ellers troet, at det har været en uddøet race, men nu trives de første babyer på breedingcentret. Og de skal i de nærmeste år sættes ud på Floreana igen.

DSC06457

Vilde kæmpeskildpadder i højlandet på Santa Cruz. Og Nikolaj

Iben blev utroligt imponeret over størrelsen på skildpadderne på breedingcentret. Men Nikolaj bildte hende ind, at de findes endnu større i naturen. I byen er der en stor statue af en 2 meter høj kæmpeskildpadde og Nikolaj fik fortalte Iben, at det var i naturtro størrelse. Det var Iben meget imponeret over og glædede sig nu meget til at se dem ude i den vilde natur. Det syntes Nikolaj var ret sjovt.

De er faktisk rigtigt store. Så store, at Iben kan gemme sig fuldkomment i et skildpaddeskjold, en død vel at mærke.

DSC06424

Nikolaj i skildpaddeskjoldet

DSC06433

Her skal Iben bo

DSC06431

Iben i skjoldet set oppefra. Der er plads nok som I kan se.

Både før og efter vores cruise var vi ude at dykke. Galapagos er kendt for sit marineliv og det er muligt at se stimer af patruljerende hammerhajer, Galapagos Hajer, legesyge søløver, algespisende havleguaner og med held en hvalhaj.

DSC07832

En frigatfugl dette er en han. I parringssæsonen puster han den rød strubesæk op for at tiltrække damerne. Det så vi på øen Isla Lobos

Vi tog på tre dykkerture forskellige steder på øerne. Vi dykkede på Gorden Rocks, der er kendt for sine mange hammerhajer. Vi havde dog ikke heldet med os på dykkene pga. dårlig sigtbarhed. Heldet var dog med os, da vi dykkede på Mosquera og Daphne island, hvor vi så op til 30 hammerhajer. Det var fantastisk at opleve.

Screenshot 2015-06-22 at 21.24.17

Smil til fotografen

Det bedste dyk vi havde var på den sydligtbeliggende ø Floreana. Det var ikke hajer vi så her, men en gruppe af meget legesyge og nysgerrige søløver. Vi kunne fornemme, at de undrede sig over, hvorfor vi kunne blive så længe under vandet. Og de kom helt tæt på. Vi brugte en halv time sammen med søløverne og de blev også tiltrukket af dykkerguidens gule oktopus (ekstra regulator) som de stjal og prøvede at bide i. Det var en kamp mellem søløverne om, hvem der fik lov til at lege med regulatoren.

Screenshot 2015-06-22 at 21.14.23

Der kæmpes om regulatoren

Screenshot 2015-06-22 at 21.04.27

En legesyg søløve svømmer nysgerrigt forbi

Screenshot 2015-06-22 at 21.09.56

Klodsede på land, men akrobater i vand

Selvom det var det bedste dyk, startede dagen ikke så heldigt. Iben slog hovedet virkelig hårdt op i dykkerbådens tag, da hun steg ombord. En bølge løftede båden op idet hun steg på. Slaget var så hårdt, at tænderne klaprede sammen og at Iben fik en mindre hjernerystelse, hvilket også gjorde, at Iben måtte blive oppe på båden på andet dyk. Trykket under vandet gjorde ikke smerten mindre. Vi måtte sætte vækkeuret til hver anden time for at overvåge symptomerne på hjernerystelsen de efterfølgende nætter.

Screenshot 2015-06-22 at 21.18.24

På trods af hjernerystelse var Iben glad

Vi møder mange forskellige mennesker undervejs på vores rejse. Det sker også, at vi støder ind i de samme igen på en helt anden destination. Det skete med Mike fra San Fransisco som vi mødte første gang i Costa Rica i begyndelsen af vores rejse. Vi så tilfældigvis på Mikes Facebookprofil, at han også var på Galapagos og vi endte med at bruge nogle dage sammen med ham. Mike er en frisk fyr og bruger alle sine ferier og penge på at rejse rundt i verden. Han har været rundt på hele kloden fra Afrika til Antarktis. Han nåede også lige at være på arbejde hjemme i Californien i to måneder inden vi mødte ham på Galapagos.

Mike var tilfældigvis stødt på nogle, der havde inviteret ham med til et foredrag på Darwin Research Station. Han inviterede os med til foredraget. Og vi tog alle afsted i den tro, at det var et foredrag om undervandsfotografi afholdt af National Geografic. Og vi forventede, at det var åbent for alle, der havde lyst til at deltage.

Det viste sig imidlertid, at det var et internt foredrag for videnskabsmænd. Nautilus, National Geografics forskerskib er pt. på Galapagos for at undersøge det, der kaldes Galapagos Rift. De bruger deres dykkerubåd Hercules til at undersøge livet og geologien på dybden. Foredraget omhandlede deres nyligste fund de havde gjort i løbet af ugen og blev afholdt af skibets chefbiolog, geolog og vulkanolog. Det var utroligt interessant og vi følte os lidt malplaceret i mængden af kloge forskere, men det var så fedt.

Vi tog bagefter ud og spiste på fiskemarkedet, hvor vi fik dejlig friskfanget fisk med en stor øl. Efter maden var der gratis salsatimer på den lokale bar om aftenen.

DSC07785

Afslapning på molen med øl efter en god dag med National Geografic foredrag

Hvis nogle har lyst til at se Nautilus nyeste opdagelser. Kan skibet følges live på denne side:

www.nautiluslive.org

DSC06277

Tak til Galapagos for denne gang. Vi håber på at komme tilbage i fremtiden

Ecuador Fastland

Efter en måned med storslåede naturoplevelser på Galapagos, tog vi mod Quito, der er hovedstaden i Ecuador. Landet er meget lille, set i forhold til mange af de andre lande i Sydamerika. Men man skal ikke tage fejl af størrelsen, landet indeholder stor diversitet. Fra Galapagosøerne, Stillehavskysten, Andesbjergene til Amazonas. Der er masser af oplevelser, hvad end man er til det ene eller det andet, eller det hele.

Quito ligger i 2.800 meters højde og det var en utrolig flot tur ind med flyet, men noget turbulent, da lufthavnen ligger mellem alle vulkanerne og bjergene. Så det var med sved på panden, indtil flyet sikkert havde nået landingsbanen. Det var også på flyrejsen, at vi fik det første glimt af verdens højeste aktive vulkan Cotopaxi, der med sin bjergtagende og perfekte kegleform kiggede frem op mellem skyerne. Et syn for guder.

Der er så smukt i Andesbjergene, prægtige bjerge så langt øjet rækker. Og i Ecuador er der et område, der kaldes Avenue of Volcanoes, hvor aktive vulkaner lurer om hvert hjørne og skaber det smukkeste landskab, man kan tænke sig.

Vi måtte bruge de første dage i Quito på at akklimatisere. Højden har nogle besynderlige effekter på kroppen. Blandt andet skal kroppen tilvende fordøjelsen og højden giver også svimmelhed. Luften er så tynd i hovedstaden, at man mister pusten blot ved at gå op af de simpleste trapper. Det hjalp ikke, at Iben var blevet syg med influenza og i forvejen hostede og hakkede. Hun havde også høj feber. Der gik en uge før vi var helt på toppen og kunne komme ud og nyde de fantastiske omgivelser.

DSC07884

Det er noget køligere i 2.800 meters højde

DSC07899

Vi akklimatiserede ved at gå på opdagelse i Quito. Og vi drak varm kakao med ost i. Der åbenbart er en lokal specialitet

Quito var på den anden ende, da de fik fornemt besøg af Paven Fransisco fra Vatikanet. Her i Sydamerika er de fleste katolikker og besøget af Paven var en kæmpe begivenhed i hele landet. Der var gjort klar til besøget i gaderne med politi på hvert et gadehjørne og alle butikker, restauranter med videre var lukket i flere dage. Flere af de lokale benyttede lejligheden til at cykle frit rundt i gaderne, der var blokeret for biler.

Det betød også at vi måtte lede efter mad og det var ikke lige nemt alle dage.

Iben ringede hjem til sin mor for at fortælle nyheden om pavens besøg og det førte til en meget besynderlig samtale :)

  • Iben: “Mor Paven er på besøg i Quito”.
  • Heda: “Preben” hvem er Preben”?
  • Iben: “Nej ikke Preben. Paven Fransisco.
  • Heda: “Preben fra Blistrup?” Ham kender jeg ikke!.
  • Iben: Nej mor!!! Paven Francisco fra Vetikanet.
  • Heda: Nårh ej det er jo en stor begivenhed. Hvor spændende!

Der var lidt knas på linjen.

Vi akklimatiserede ved at lave et hike i området. Vi tog telefericoen, der er en gondollift, der bringer folk op til et sted med mulighed for at hike op på toppen af den aktive vulkan Pichincha, der er 4.784 meter høj. Det var noget af en udfordring for Iben, der stadig havde feber. Hun sendte derfor Nikolaj afsted mod toppen sammen med en gut fra Irland. På toppen var der en fantastisk udsigt udover Quito og andesbjergene.

DSC08008

Nikolaj på toppen af Pichincha 4.784 meter højt. Quito set i baggrunden

Iben havde besluttet sig for at vente tilbage ved gondolliften, men endte alligevel med at presse sig op ad bjerget. Hun nåede ⅔ del af vejen og måtte opgive at nå til tops. Dog stadig med en utroligt smuk udsigt. Det var eventyrligt at se rovfuglene flyve rundt mellem de prægtige tinder. En god og hård dag, der kunne mærkes i kroppen.

I tiden vi brugte i Quito havde vi fundet et sted, der hedder Colonial House i den gamle bydel, hvor bygningerne stadig står som dengang i kolonitiden. Colonial House var et meget hyggeligt sted med afslappet stemning og venligt personale. De har tilmed en hyggelig have med hængekøjer, ænder, kaniner og marsvin. Et dejligt tilflugsted i storbyen.

DSC07876

Vores hostel Colonial House i den gamle bydel i Quito

DSC07962

Haven i Colonial House

Der var dog også andre dyr på hotellet som vi fik selskab af i løbet af natten.

Iben var syg og vi havde et værelse med to dobbelt senge. Derfor besluttede Nikolaj sig for at flytte over i nabosengen for at give Iben lidt fred og ro. Det resulterede i at Nikolaj vågnede op kl. 02 om natten med en kraftig kløe over hele kroppen. Der var ingen tvivl, det var bedbugs (væggelus). Great!!!!!!!

Tilmed er Nikolaj tilsyneladende super allergisk overfor de små kræ og vi måtte have gang i en skrap antihistaminkur! Her er et billede af, hvordan et bid kan se ud, hvis man er allergisk. Velbekommen.

DSC07938

Velbekommen

DSC07950

Vi prøver at få bugt med den allergiske reaktion

Efter Nikolajs uheld flyttede vi hostel fra Colonial House til Secret Garden Quito. Hostellet havde en dejlig udsigt og lå kun to gader fra Colonial House i den gamle bydel.

DSC08024

Udsigt over Quito nydes med en kop kaffe

DSC08053

Eller et glas rødvin

Vi har fra flere rejsende hørt om en hemmelig have: Secret Garden Cotopaxi (Søsterhostellet til Secret Garden i Quito), der ligger lige ved foden af den aktive vulkan Cotopaxi. Tæt ved indgangen til Nationalparken, der omgiver vulkanen.

Da Nikolaj havde planer om at bestige Cotopaxi, besluttede vi os derfor at have base på hostellet, der er noget dyrere end hvad vi er vant til at betale.

Secret Garden Cotopaxi er dog ALLE pengene værd. Det har absolut været det bedste sted vi har boet på vores rejse.

Stedet ligger idyllisk placeret mellem 4 vulkaner, hvoraf Cotopaxi med dens perfekte kegleform og snebeklædte top, ligger lige foran.

DSC08260

Cotopaxi set fra Secret Garden Cotopaxi

Hvorend du begiver dig på hostellet om det er på komposttoilettet, jacuzzien, hængekøjen, sofaen er der direkte udsigt til den flotte vulkan.

DSC08136

Kompost toilet med udsigt til Cotopaxi

De har tilmed udgravet små hobbitboer, der skaber den perfekte Lord of the Rings stemning. Vi valgte at bo i et af dem. Og når vi vågnede om morgenen kunne vi se solens første stråler ramme Cotopaxi.

DSC08189

Vi boede i det røde hobbitbo

DSC08087

Udsigten til Cotopaxi hver morgen fra sengen

DSC08129

Farverigt og fredfyldt

DSC08132

Ren ringenes herre stil

DSC08198

Frodigt og grønt

Vi blev godt behandlet af personalet, der gjorde alt for at skabe god stemning. Lige fra at tænde op i pejsen i fællesstuen til at gå hikes i området. Og også lave underholdning om aftenen i form af Quiznights.

DSC08310

Panorama billede af stuen

Stedets tre hunde: Mash, Daisy (begge gravhunde) og Milo (en flot dalmatiner) var også et kæmpe hit hos alle. Der er koldt oppe i bjergene og hvis man ville have Mashs kærlighed, skulle man blot lægge en poncho på skødet og så kom den lille hanhund og puttede med det samme. Hvis ikke lå de alle tre og puttede i deres kurv i hjørnet.

DSC08213

Nikolaj og Mash i hængekøjen. Milo til venstre

DSC08301

Milo og Mash tager en middagslur i hundekurven

Milo minder mere om en hunhund efter at være blevet kastereret. Kongen i huset er derfor Mash den lille gravhund, der er ⅙ af størrelsen på Milo. Han bestemmer det hele.

Fra Secret Garden var det muligt at arrangere forskellige aktiviteter i området. Nikolaj var stadig fast besluttet på at skulle nå toppen af Cotopaxi. Vi mødte Dave på hostellet, der havde samme drøm, hvilket også gjorde, at Dave og Nikolaj kunne få det til en god pris. Hannah en pige England tilsluttede sig gruppen og derfor var der to guider med på topforsøget.

Secret Garden ligger i 3.500 meters højde og er derfor også et perfekt sted til at akklimatisere sig for at give større chancer for at nå toppen af Cotopaxi, der er 5.897 meter høj.

Vi valgte også at tage op på vulkanens gletjser, der ligger 5.000 meter højt inden Nikolajs forsøg på at nå toppen. Her var Iben også med. Det var en hård tur pga. højden. Hvert skridt kan mærkes igennem kroppen.

DSC08093

Cotopaxi gemmer sig bag skyerne i baggrunden

DSC08113

Iben i 5000 meters højde på Cotopaxis Gletsjer

Dagen efter tog Nikolaj, Dave og Hannah afsted med de to guider kl. 13.00. Første stop er refugiet, der ligger i 4.800 meters højde. Refugiet bruges til at gøre klar ved at slappe af, prøve at sove og spise inden topforsøget skulle gennemføres kl. 00.00 om natten.

I pandelampernes skær begav Nikolaj sammen med de andre sig op af Cotopaxis stejle gletjsersider. Det var med fuldt udstyr på. Isøkse, crampoons og klatreudstyr. Det var en lang og sej kamp igennem nattens mørke. I det fjerne kunne Nikolaj skimte Quito og stjernehimlen var klarere end noget andet sted. Tankerne omkring at stoppe lurede også et par gange, da højden lavede bøvl med hovedpine og kvalme. Det gik dog til sidst og da solens første stråler ramte bjerget, kunne Nikolaj se det fantastiske landskab, der omgiver Cotopaxi.

DSC08168

Nikolajs udsigt over skyerne fra Cotopaxis top

Heriblandt andre høje vulkaner f.eks. Illinizaz. De sidste 200 meter mod toppen var hårde fordi vulkanen er særdeles aktiv lige nu. Der var en stærk lugt af sulfur, der skar i øjnene og gjorde det svært at trække vejret og var kvalmende. Det var en meget speciel oplevelse at klatre på en så aktiv vulkan. Og tankerne om, at den fra den ene dag til den anden kunne eksplodere, gjorde også oplevelsen endnu større. Nikolaj nåede toppen kl. 06.45. Normalt er det muligt at se ned i krateret, men vulkanen ryger, så det var kun muligt at se kraterkanten.

DSC08177

Nikolaj og sin guide på toppen i 5.897 meters højde

DSC08180

Normalt kan man se ned i krateret, men sulfurskyen dækker hele åbningen. Kraterkanten kan dog skimtes

11739477_10152911417730496_1353008754_n

En træt Nikolaj. Det er dog kun den halve vej. Man skal også ned igen

Lige nu laves der nødplaner i områderne omkring vulkanen. Nationalparken har tilmed været lukket for besøg inden for den sidste måned. Cotopaxi var sidst i udbrud for ca. 100 år siden og man mener, at den vil gå i udbrud igen snart!

Det var et fantastisk eventyr at nå Cotopaxis top. Turen ned var hård, men med et stort smil på læberne. Det blev fejret med god mad og rødvin tilbage på Secret Garden.

Iben havde altimens brugt tiden på at overvinde sin frygt for heste. Hun havde været ude på en 3 timers lang ridetur rundt i Nationalparken. Her i Ecuador tænkes ikke så meget på sikkerheden. Og derfor blev der ikke uddelt ridehjelme. Men Iben tog modet til sig og holdte krampagtigt fast i tøjlerne på hesten. Rystende begyndte Iben hesteturen rundt i de smukke omgivelser. Ned af stejle kløfter og på smalle stier. Det var noget af en ilddåb. Heldigvis hjalp guiden Iben og styrede hesten til at begynde med.

Iben faldt aldrig af og endte med selv at ride rundt.

Iben blev så glad for at ride rundt på heste, at vi besluttede os for begge at tage på en ridetur i National Parken. Det var en flot måde at se parken og de omgivende vulkaner på. Det var kun os to og guiden. Han tog os vidt omkring og vi endte med at ride rundt i 6 timer.

DSC08313

Iben og hendes fine hest efter at have overvundet frygten

DSC08322

Ridetur i fantastiske omgivelser (6 timer gør ondt bagi)

DSC08344

Et lille hvil efter en tur op og ned af stejle skrænter

DSC08370

Der gøres klar til anden etape

Noget slidte bagi vendte vi tilbage til Secret Garden, hvor vi tog afsked med nye venner, hundene og personalet.

DSC08388

Jack, Iben og Swee. Tak for nu til Secret Garden

Fra Galapagos dyreliv til Andesbjergenes skøndhed og så videre til Amazonas. Vi brugte en uges tid i Cuyabeno, som er en nationalpark i Ecuadors Amazonområde.

Det var noget af en omvæltning fra at have stået på toppen af Cotopaxi et par dage før til at være i verdens største tropiske regnskovsområde.

DSC08437

Udsigten fra vores lodge

Vi var ude på flere hikes og kanoture opad de grumsede floder, hvor der gemmer sig anacondaer, piratfisk, kaimaner og floddelfiner. Vi svømmede flere af dagene i floden og det var lidt skræmmende med tanken om, at elektriske ål kunne gemme sig under overfladen. Men det var fantastisk at gøre i solnedgangen med udsigt til regnskoven. Vi var også heldige at se floddelfinerne flere af dagene. Ingen blev bidt af piratfisk eller fik stød fra en elektrisk ål.

DSC08879

Nikolaj svømmer rundt i floden i solnedgangen. 

På et hike så vi blandt andet også den største fugleedderkop i verden, The Goliath Birdeater, der lå på lur foran sit underjordiske bo. Og vi fik også set flere kaimaner og en flot gul amazon træboa.

Vi var forbi et af de indianske samfund, der også bor i regnskovsområdet. Siona folket. Her lærte vi at lave traditionelt brød, lavet af roden Yuca. Yuca er roden fra et træ.

DSC08548

Yucaen høstes

DSC08585

Iben hjælper til med tilberedelsen af Casave (Yucabrød)

Vi lærte også at skyde pile med pusterør, der stadig bliver brugt til jagt af indianerne. Og vi mødte stammens shaman, der fortalte os om deres traditionelle naturmedicin og ritualer. Som den dag i dag bliver benyttet til helbredelse af krop og sjæl. Vi hørte især om Ayahuasca, der i hele Amazonområdet har været brugt i årtusinder af shamaner til at diagnostisere og helbrede mentale og fysiske sygdomme med. Ayahuasca er et stærkt hallucinerende drik, der udvindes fra en bestemt lian. I de syner man får af drikken, lærer man om sig selv og de spørgsmål man må have om universet. Shamanerne betragter Ayahuasca som “Moder Ayahuacsa” og er meget hellig for samfundene. Shamanerne kender også til deres begrænsninger og sender folk videre til hospitalet, hvis der skal undersøges nærmere eller udføres en operation.

DSC08610

Nikolaj og sharmanen

DSC08643

Iben viser en giftig lian frem. Giften bruges til jagt med pusterør

Vi fik ikke smagt på selve drikken, da det kræver stor forberedelse både af shaman og af en selv. Men Nikolaj meldte sig frivilligt, således at shamanen kunne udføre den del af ceremonien, hvor han diagnosticerer sygdom.

Det var et spændende ophold vi havde i regnskoven med indblik i flere forskellige medicinske og hellige planter, og et rigt dyreliv.

DSC08651

Hike igennem Amazonas

DSC08693

Man skal passe på ikke at falde i floden. Hov

DSC08776

Jeg er sur bare så I ved det

Efter to fantastiske måneder i Ecuador er vi nu i Colombia i byen Bucaramanga. Vi nyder rejselivet og har vænnet os til at være på farten og skifte bolig ofte. Normadelivet er skønt.

Udgivet i Uncategorized
En kommentar til “Galapagos og Ecuador Mainland
  1. Lykke Bergmann siger:

    Hold da helt op – det er jo helt fantastisk hvad I kaster jer ud i og oplever.
    I beskriver det så godt, at jeg bliver helt opslugt af jeres beretninger.
    Hvor er det skønt, at I tager de udfordringer og muligheder der viser sig.
    Tak fordi I vil dele det med os andre.
    Pas godt på hinanden
    Knus
    Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.