Colombia-USA-Tonga-Vanuatu

Colombia

Vi har hørt mange historier om Colombias ry for at være the bad boy i Sydamerika. På trods af, at kaffe kun er 2. største eksport i Colombia (I kan selv gætte nummer 1) mærkede vi intet til det. Og vi kan fortælle, at der hvor vi var er absolut fredeligt og hyggeligt. Vi har kun gode ting at sige om Colombia, det er et fantastisk land med fantastiske festglade mennesker.

Gæstfrihed beskriver den colombianske kultur og vi blev taget rigtigt godt imod af Richi, ejeren fra vores hostel allerede første dag. Vi ankom sent i lufthavnen og blev kørt ud til El Nido, vores hostel. Vi blev taget imod af Mario, der er frivillig og arbejder på hostellet.

DSC00946Katten Camila, der ligger og tager sig en lur i haven ved Hostal El Nido

Da vi vågnede om morgenen var det allerede arrangeret, at vi skulle med ned i byen, hvor der var parader fordi vi tilfældigvis var ankommet på Colombias uafhængighedsdag. What are the odds. Det vidste vi ikke. Richi, hans kæreste Tatianna og hendes to små søde piger Cie og Inti tog os med ned til festlighederne. Colombianerne fejrer uafhængighedsdagen med store militærparader i byens gader. Alt fra hestemillitær til store helikoptere og tanks bliver kørt rundt i gaderne.

DSC09111

Mario og Iben foran bilen. Tatianna, Richi og børnene på toppen 

DSC08944

Der var åbne arme fra starten

Efter paraden tog Tatianna og Richi os med ud til et af de store kæmpe malls i Bucaramanga, hvor vi fik lækker mad på Crepes and Waffles. Super lækkert og virkeligt flinkt af dem. Vi skulle ikke betale noget for at køre med,

Vi tog til Colombia fordi Nikolaj gerne ville tage et paraglidercertifikat. Helt præcist tog vi til byen Bucaramanga, der er kendt for utroligt godt paraglidervejr med 360 flyvedage om året og gode instruktører. Vi valgte at bo på Hostel el Nido fordi det ligger lige ved siden af take off for paragliderne. Meget belejligt at bo så tæt på og derudover er hostellet også ejet af Richi, der er ejer af Colombia Paragliding. Hostellet har også en meget flot udsigt over Bucaramanga og man kan se paragliderne flyve lige ud foran.

Man kan glemme alt om at slappe af i Colombia, der er altid gang i et eller andet. Og ḿan kan tydeligt mærke den sydamerikanske kultur.
Paragliderkurset foregik hverdag fra 09.00 – 12.00 og igen fra 15.00 – 18.00 og derimellem en frokost og læsning af bogen “The art of Paragliding”. Så dagene var godt fyldt ud.
Imellem alle kursusdagene blev vi inviteret til enten fest, middage eller på weekendophold på landet. Derudover havde vi en fast onsdagstradition med Mario, hvor vi tog i biografen og så den eneste film, der gik med engelsk tale og spanske undertekster. Prisen på en biotur i Colombia er fantastisk billig. 4000 Pesos hvilket svarer til 10 danske kr. pr film. Det er helt vildt billigt. Og popcorn er også super billige. Vi fik set: Automata, 80’er hittet Breakfast Club og El payaso del mal (clown). Selvfølgelig med popcorn til. I Colombia kan de fås med karamelsmag og salt, og så med et godt lag smør hældt ud over. Mums.

Ibens plan var, at hun blot ville slappe af, læse bøger og hygge sig, mens vi var i Colombia. Men
Ibens mening ændrede sig imidlertid hurtigt efter, at hun prøvede to tandemflyvninger med German og Jim. Iben besluttede sig for også at tage certifikatet. Nikolaj endte med at have 57 flyvninger ca. 10, 5 time og Iben 30 flyvninger. Vi gik begge super meget op i træning og kiting med paraglideren. En ny hobby er født.

Her er en flot paraglidervideo optaget ved Løkken i Danmark

Efter kurset i paragliding var Iben overbevist om, at hun hellere ville blive i Colombia og købe en paraglider i stedet for at flyve videre på rejsen. Det blev Nikolaj noget overrasket over, da det ellers er ham der får vilde ideer omkring flyvning. :) Vi blev dog til sidst enige om at vente med at købe udstyr og i stedet flyve igen, når vi er hjemme på dansk grund. Men vi glæder os til at prøve flyvekunsten af i Gilleleje.

Russell var vores primære paragliderinstruktør, han ved alt om paraglidingens kunst. Han var utrolig dygtig og delte sin viden ud med brugbare tips og metaforer. Russell er meget passioneret og meget seriøs omkring sin undervisning og det smittede af på os. Selv efter vores kursus var Russell altid klar til at hjælpe os på vores flyvninger og besvarede alle de spørgsmål vi havde på vores vej.

IMG_7167

Parawaiting ved Chicamocha Canyon

DSC00394

Russell klarer slæbearbejdet igen igen

At flyve med paraglider i Bucaramanga er fantastisk. Om morgenen fløj vi i thermik (varm luft som stiger op fra varme spots på jorden). De lokale Chulos (Gribbe) hjalp os lidt på vej. De er mestre i at finde thermik, som de ligger og svæver rundt i uden at bruge energi. Det var helt fantastisk at stige op i thermikken sammen med en flok på op imod 50 chulos, og at se helt tæt på, hvordan de manøvrerer igennem luften. En dejlig naturoplevelse vi kan anbefale alle med flyvefjer gemt i maven;-) I thermik kan man flyve højt op til skyerne. Når en thermik ender kan man lede efter en ny, så man kan blive i luften så længe som muligt. Der kan pludselig være langt til jorden og det kan være svært at komme ned igen.

11845071_10155827373925125_2032585057926954844_o

Iben flyver udover Bucaramanga

IMG_6943

Der skal fart på for at komme godt i luften ved lav vind!

IMG_6956

Der er gang i de små ben. Klar til take off

Iben kæmpede et par gange med, at hun var træt og gerne ville ned, men at thermikken drillede hende ved landingsområdet, så det tog en halv times tid bare at komme ned på jorden igen.
Om eftermiddagen fløj vi på dynamisk vind (vind der bliver presset op ad terrænet og skaber en opadgående vind som man kan flyve på) her kan man i timevis ligge og flyve frem og tilbage, og nyde den fantastiske udsigt udover Bucaramanga.

Screenshot 2015-08-02 at 14.06.26

Ridgesoaring med udsigt til vores hostel El Nido til venstre

En dag havde vi særligt god thermik. Nikolaj tog af og kom hurtigt op i thermikken sammen med gribbene. Han blev dog overrasket da Iben pludselig fløj rundt højere oppe i samme thermik. Det blev til vores første flyvning sammen, hvor vi kunne ligge og kigge over på hinanden og snakke til hinanden imens vi fløj højt på himlen sammen med de mange gribbe. Det var en fed oplevelse at dele sammen. Vi fløj højere og højere op med blikket rettet mod hinanden i en flot cirkulær bevægelse for at være i god afstand fra hinanden. Det var overraskende for Nikolaj at se Iben, da hun var begyndt på kurset efter ham, og derfor var det også Ibens første thermikflyvning. Alle der kiggede på fra hostellet, mente at Love was in the air :-) Og spurgte alle til, hvad vi havde sagt til hinanden deroppe. Iben fortalte, at hun havde råbt til Nikolaj: Ha ha, jeg er højere oppe end dig! Meget romantisk som I kan høre!

IMG_7001

Love is in the air

Vi blev inviteret med på tre forskellige ture med Richi og hans familie.
Blandt andet en tur til Mesa de los Santos, der er et område, der ligger ved Chicamocha Canyon. Her har Richis søster en finca (farm) hvor vi fik mulighed for at overnatte i de smukkeste omgivelser med udsigt til canyonen. Fincaen er smadder smuk og holdt i rustik stil.

DSC00537

Fincaen

Iben havde lige færdiggjort første kursusdag og var super træt, da vi blev hentet af Richi lørdag aften kl 18.00. Tatianna og hendes to børn, samt parrets venner: Tafu (Gustavo) og Erica, der selvfølgelig alle var i festhumør og allerede havde gang i alkohol som man fint kan drikke i bilen (mens man kører) i Colombia. Det er kun et år siden, at det blev forbudt at køre med alkohol i blodet. Skræmmende, men sandt. Og betjentene er pænt large, hvis man bliver stoppet, især hvis man giver en lille seddel og et smil. Vi kørte allesammen til Mesa de Los Santos med festmusik i bilen og god stemning. Vi ankom sent om aftenen og der blev serveret Aguardiente, Colombias national likør, der er meget populært at drikke. Vi var tidligere på dagen blevet instrueret i at købe Aguardiente af Richi i frokostpausen mellem flyvningerne. Der blev lige presset et indkøb med hele familien ind i pausen. Det endte i en hyggelig fest med blot Richi, Tatiana, Tafu, Erica og os. Om morgenen lavede Erica og Tafu caldo, en traditionel tømmermænds morgenmad i Colombia. Colombiansk morgenmad er godt for krop og sjæl, må man sige.

Som tidligere nævnt er der altid gang i noget i Colombia. Det er sjældent der er nogle, der slapper af. Richi og Tatiana havde sagt, at vi ville være hjemme søndag kl 12.00 om formiddagen tids nok til, at vi kunne læse videre på vores kursus, men vi var ikke klar over, at det var colombiansk tid, så vi var hjemme kl 22.00 om aftenen, og skulle være klar til kursus dagen efter.
Men tilgengæld havde vi en rigtig god dag, hvor vi først tog ud og så ananasplantager og løb rundt i en skov med høje træer. Derefter fik vi set den grimmeste grib, vi nogensinde har set. Vi fik gode bøffer serveret i usandsynligt store portioner. Det var rigeligt at bestille en halv portion, selv for Nikolaj. Vi fik smagt chocolos, en form for fladt sødt brød med smeltet ost i og kørte forbi en af colombias utallige kaffeplantager. Derudover fik vi set Chicamocha Canyon og en af Tafus venners hotel, der lå lige ud til canyonen. Vi troede herefter, at turen ville gå tilbage til Bucaramanga, men på vej hjem smuttede vi ind forbi et sted, hvor de solgte varm chokolade med smeltet ost til og Panela, en drik lavet på sukkerroer. Osten bliver puttet i drikken og man spiser den med en ske sammen med chokoladen eller panelaen. En ret speciel fornemmelse at drikke trevlet ost i chokolade.
Glade og meget trætte kom vi tilbage til hostellet til et lille hvil inden paraglidertræningen næste morgen.

DSC00616

De usandsynlig store potioner, dette er en halv!

DSC00604

Iben med Zie og Inti

IMG_6779

Skovtur med Richi og Co

Når colombianerne fester, så festes der. Gerne flere dage i træk. Richi fyldte 48 år mens vi var i Colombia. I stedet for at invitere folk hjem i sit eget hus, valgte han at holde festen på hostellet. Vi var begge trætte og havde været på kursus hele dagen. Festen startede kl 21.00 og der var vi allerede godt på vej mod dynerne. Det var Richi og hans venner derimod ikke. De placerede en kæmpe højtaler lige uden for vores værelse, og begyndte derefter at feste med ekstremt høj technomusik. Russell vores paragliderinstruktør havde advaret os og givet os ørepropper, men ikke engang ørepropperne kunne hjælpe os i vores nød. Vi lå hele natten og forsøgte at sove. Det var en vanvittig larm og vi begyndte at forstå torturformer, der bruger høj musik som torturredskab! Vi troede omkring kl. 07.00 om morgenen, at festen ville stoppe, men ak og ve. Da vi stod op efter INGEN søvn kl. 08.00 var folk slet ikke klar til at stoppe festen. Vi skyndte os over på paragliderpladsen for at få lidt ro til hjernen. Vi tænkte, at festen så måtte være slut når vi kom tilbage. Kl. 14.00 var festen stadig ikke slut, så vi søgte igen ly ved paragliderpladsen. Vi kom tilbage kl 17.00 og endelig foreslog Richi at flytte højtaleren til den anden side af huset, så vi kunne få lidt fred. Festen fortsatte endnu en nat og gæsterne gik først dagen efter i en zombielignende tilstand. Det kalder vi at feste. Hvad mon har holdt dem igang så længe!? :)

DSC00817

Party!!!!!!!!!!!!!!!!!!

En af instruktørerne German fortalte os, at han havde boet i Sverige i 2 år, da han havde en kæreste i Göteborg. Han havde en gang holdt jul i Sverige. Han blev noget overrasket da folk gik i seng efter mad og pakker var åbnet kl 22.00 om aftenen. I Colombia pakker børnene først gaver op ved midnat og så festes der til den lyse morgen. Selv børnene fester. German blev noget skuffet og kunne ikke tænke sig at holde jul i Skandinavien igen :) Det siger også lidt om colombianernes glæde ved at feste.

På trods af fester og glade dage fik vi nået at gennemføre vores paragliderkursus og nået at læse bogen som vi skulle. Den allersidste flyvning vi fik var på en tur til Chicamocha Canyon.
Canyonen er 1200 meter dyb og vi tog afsæt fra kanten af canyonen, der giver en ca. 20 minutter lang flyvning til bunden af canyonen. Der var en helt fantastisk udsigt fra paraglideren og det var helt specielt at tage af et nyt sted. Iben især var meget nervøs for at tage af, da det kræver nogle kræfter i lav vind og den rette teknik. Iben havde også forstrukket en sene i låret, der gjorde at hun havde svært ved at løbe. Det hele gik glimrende og vi fik begge en flot flyvetur over floden i canyonen og vi begge landede rigtigt fint, herefter fik vi colombiansk morgenmad igen.

IMG_7107Koncentration inden take off ved Chicamocha Canyon

IMG_7108

The point of no return

IMG_7123

Just cruising

IMG_7175

The angry bird!!

IMG_7180

En spændt Iben 

IMG_7182

Jeg kan se min egen skygge

På hostellet arbejdede Mario og Sarita, der begge gjorde det til et hyggeligt og behageligt ophold på hostellet. Vi følte os hjemme og hver morgen var der lavet dejlig morgenmad. Sarita lavede også flere gange frokost til os. Hun sammensætter retterne dejligt og vi blev godt mætte. Vi havde hørt, at colombiansk mad skulle være forfærdeligt kedeligt. Tværtimod synes vi det var super lækkert og noget af det bedste vi har fået på rejsen. Hver morgen troppede Jim også op til morgenkaffe. Jim er pensioneret amerikaner og har bosat sig i Bucaramanga for at kunne paraglide hver dag. Vi fik en masse gode snakke med Jim og gode røverhistorier om alt fra damer, paragliding til gambling. Vi kommer til at savne de gode bekendtskaber og den dejlige mad.

DSC00969

Jim og Russell 

Det var vemodigt at rejse fra Bucaramanga, fordi vi allerede følte os godt hjemme på Hostal el Nido og også fordi vi virkelig nød at paraglide hver dag.

Vi tog mod lufthavnen i Bucaramanga for at flyve til Bogota, hovedstaden i Colombia. Mens vi sad i lufthavnen på vej fra Colombia fik vi en besked fra vores Hostel Secret Garden Cotopaxi i Ecuador om, at Cotopaxi er gået i udbrud. Det var kun en måned siden vi besøgte vulkanen og nationalparken og at Nikolaj stod på toppen af vulkanen.

Vi brugte en del timer i lufthavnen i Bogota, men mens vi ventede fik vi igen lækker colombiansk mad, der skulle vise sig at være den sidste mad inden vores næste stop Houston i Texas dagen efter.

Den planlagte rejse på 5 timer, blev til en lang rejse på 12 timer til Houston. Vi skulle flyve kl. 24.00 fra Bogota direkte mod Houston og derefter videre mod LAX. Da vi ankom til gaten i Bogota blev vi boardet i flyet og flyet tog mod startbanen, og forsøgte at tage af. Det viste sig at flyet var for tungt til at kunne lette. Piloten måtte derfor tage 19 passagerer af flyet samt deres baggage. Det tog 2 timer. Så kørte vi ud til startbanen igen for at forsøge at tage af. Igen måtte piloten konstatere, at vi var for tunge. Der skulle 19 frivillige af flyet med deres baggage. Vi fik smidt de 19 passagerer af igen 2 timer yderligere. Nu var klokken 04.00 om morgenen. Vi fik intet vand eller mad mens vi ventede i flyet. Vi kørte igen ud til take off. Og igen måtte piloten erkende, at vi var for tunge til at tage afsted. 19 yderligere skulle af. Efter dette begyndte folk at klage og ville af flyet. Piloten sagde over højtaleren: “Der kan ikke undskyldes nok for dette! Flyet skulle aldrig have været sendt til Bogota, der ligger i 2700 meters højde. Flyet er for stort til at tage af fra denne startbane. Jeg kan ikke undskylde det nok”. Alt i mens sagde stewardessen til os, at det var hendes fødselsdag og at hun hele dagen havde frygtet for sit liv fordi hun vidste, at hun skulle flyve med et fly, der selv uden passagerer var alt for stort til at tage af. Derefter spurgte vi hende: “Så det du siger det er, at det er farligt at lette med dette fly?” Og hun svarede på stewardessemaner: “Nej det er ikke det jeg siger. Det er ikke farligt”. Vi kunne se frygten i hendes øjne. Til sidst endte det med, at piloten valgte at køre mod startbanen igen. Med hinanden i hænderne krydsede vi fingre for, at vi ville overleve take off. kl.06.00 var flyet i luften og vi havde ikke fået vådt eller tørt i 6 timer, og heller ingen søvn. Efter 5 timer ankom vi i Houston. Selvfølgelig havde vi misset vores næste fly. Rejs aldrig med United Airlines!!

DSC00796

Hulemand

DSC00810

En hyldest til Agger, Ibens far 😉

USA ROAD TRIP

Efter en noget turbulent flyvetur ankom vi i LAX og kunne endelig sætte i gang med vores 10 dages roadtrip i USA.
Vi valgte at rejse over USA til Tonga fordi det var absolut den billigste måde. Og hvorfor så ikke lige snige en lille road trip ind i planerne.

Vi var godt nok noget trætte, da vi ikke havde sovet hele natten, men lejebilen skulle hentes så vi kunne komme afsted. Vi lejede en Nissan, selvfølgelig med automatgear.
Det var planen, at vi skulle have været ankommet tidligere på dagen, så vi ville have god tid til at komme i Walmart og købe campingudstyr ind, og en GPS. Men sådan blev det ikke. Vi kørte igennem byen uden GPS og måtte prøve at finde frem til den Walmart vi havde læst var god.
Det lykkedes heldigvis inden mørkets frembrud. Vi fik handlet alt ind. Vi havde lært et bestemt Walmart trick som de fleste unge amerikanere bruger, når de skal på camping. Byt det hele efter brug :)
Vi havde håbet vi kunne nå at køre videre til Bakersfield så vi kunne få en god nats søvn. Det lykkedes heldigvis, dog med en noget træt Nikolaj bag rettet.

DSC01074

Roadtrip med rødglødende øjne

Mike vores ven som vi før har mødt i Costa Rica og på Galapagos havde hørt, at vi skulle til Californien og han inviterede os med det samme på besøg i San Fransisco, hvor han bor i et hus sammen med 3 andre.

DSC01018

Foran Mikes hus i San Fransisco

Vi tog selvfølgelig imod tilbuddet og derfor skyndte vi os fra Bakersfield til San Fransisco. Mike havde fri fra arbejde om eftermiddagen og tog os med ud på sightseeing i hans nærområde i byen. Det blev til en super hyggelig dag, hvor vi blandt andet fik smagt Mikes yndlings burger. Og den var virkelig god. Sauterede hvidløg ovenpå bøffen. Det er den helt rigtige sammensætning. Det er hermed Nikolajs yndlings burger. Det skal afprøves når vi kommer til DK.

DSC01032

Vi venter på burger

DSC01035So true, so true

Vi blev også vist rundt i San Fransiscos Gayborhood, hvor fodgængerfeltet selvfølgelig er regnbuefarvet og hvor der ikke rigtigt bor nogen børn. Men i stedet flere mænd med hunde i massevis. Mike havde også tilbudt ,at vi kunne sove hos ham og det ville vi rigtigt gerne, så vi kunne tage mod Yosemite National Park tidligt dagen efter. San Fransisco er en flot by og vi var glade for at få lidt insider lokaltips fra Mike.

DSC01052

I regnbuens farver

Mike har nu besluttet, at han kommer og besøger os i Danmark i sommeren 2016, han har allerede købt billetten. Det glæder vi os meget til. Måske I kan møde ham derhjemme også så.

Har I hørt om Smores? Smores er super populært at lave over lejrbålet på camping i USA. Vi købte selvfølgelig ind til et Smoreskit. Indgredienser: Et styk grillet skumfidus, digestive kiks og et stykke chokolade. Det hele samlet til en sandwich. Det er yummi.
På vores indkøb i Walmart fik vi også købt ind til at lave snobrød, der selvfølgelig også skulle laves over bålet. Det fænomen kender amerikanerne ikke til. Da vi første aften lavede snobrød i lejeren blev vi inviteret over af to amerikanske piger. De syntes det var en herlig ide med snobrød og Heinz.

DSC01167

Snobrødshygge

Yosemite var virkelig smukt og idyllisk. Vi ville gerne bo så billigt som muligt, og derfor havde vi også indkøbt et billigt telt som vi kunne slå op på en af de simple campgrounds i området. Vi valgte Tamarack Flat Campground, der ligger i ca. 2000 meters højde og væk fra den turistede del af Yosemite.

DSC01075

Lejren er sat op

DSC01146

Smuk udsigt bag vores campground

DSC01201

Yosemite Valley, med udsigt til El Cap

Vi valgte den også fordi den var first come, first served, og da vi ikke havde booket en campground på forhånd, var det super. Det var perfekt for os, da der mange steder i parken er optaget på campingpladserne og også er meget crowdet.
Det er også den bedste campground at gå trekket til El Cap fra, hvilket vi begge gerne ville.

DSC01101

En lang dag venter

Yosemite var især for Nikolaj speciel. El Cap er det sted, hvor nogle af de tidligste BASE jumps blev udført. Og er derfor en hellig gral for mange BASE jumpere. Selvom det desværre ikke er lovligt at springe fra El Cap længere. Klippen er også kendt for de mange klatrere, der bruger dage på at bestige den vertikale klippevæg, og må sove undervejs på klatringen.

DSC01236

Der er langt op

https://www.youtube.com/watch?v=3CsJW3_NqJ4

Her er et link en trailer til en ny film omkring, hvordan BASE jumping startede

Det var også af denne grund, at Nikolaj gerne ville trekke ud til det sted, hvor BASE jumperne springer fra El Cap. Det er pænt hårdt hike på ca. 30 km tur retur. Der blev bandet og svovlet fra Iben undervejs, der mente at Nikolaj havde lokket hende ud på mere end, hvad hun kunne klare.

DSC01396

El Cap exit for BASE jumping og udsigt til Half Dome

Turen ud til El Cap var opad hele vejen, hvilket vi først så for alvor, da vi skulle hike ned igen. Ikke et under, at Iben var træt. Selv Nikolaj var træt de sidste 5 km hjem derfra.
På vejen mod El Cap så vi ikke en levende sjæl og trekket er også kendt for at være øde og med mulighed for at se store bjørne.

DSC01336

The Hobbit

Udsigten fra El Cap er vanvittig flot og man kan se ud over hele Yosemite Valley, og over til den berømte klippe Half Dome. Nikolaj fik en skør ide om, at han ville have et billede med numsen bar med Half Dome i baggrunden. Iben var med på ideen og der blev hurtigt poseret i flot stil. 5 minutter senere så vi pludselig de første mennesker vi havde set hele dagen. Ærgeligt at de missede Nikolajs flotte poseringer :-)

DSC01412

Her er Nikolaj med tøj på

Turen retur fra El Cap gik med tankerne på, at vi skulle hjem og lave et hyggeligt camping måltid tilbage i vores lejr. I Walmart havde vi købt et blus til at kokkere mad på. Inklusivt gryder og skåle.
Vi havde købt kartoffelmospulver med hvidløgssmag, bacon og rødvin. Det var ren gourmet! Sikke en dejlig ret. Det var tiltrængt da vi endelig kom frem til lejren. Hver aften lavede vi bål, grillede skumfiduser og snobrød. Det var temmeligt koldt om aftenen i vores lille telt, så vi måtte varme os med huer og vanter. Det var en fordel for så havde vi kold langtidsholdbar mælk om morgenen til vores havrefras. Nikolaj stod op hver morgen og varmede vand til kaffe, så vi kunne få varmen efter de kolde nætter.

DSC01160

Hygge ved bålet

Yosemite var smadder hyggeligt og vi har fundet ud af, at vi elsker at campe i naturen. Det skal vi helt sikkert gøre mere af. Første investering når vi kommer hjem, bliver en god sovepose til vinterbrug, så vi kan komme ud på weekendture derhjemme.

DSC01191

Nikolaj nyder udsigten over Yosemite Valley

USA er spækket med fantastiske nationalparker og vi skal helt sikkert tilbage igen og se mere. Vi var alt for ambitiøse med vores plan for road trippet. Og med blodsprængte øjne måtte vi kapitulere og lave lidt om i planen. Vi blev 4 dage i Yosemite og derfra var planen at køre til Nevada og besøge Las Vegas. Derfra til Grand Canyon.

DSC01294

Vi fandt El Cap

DSC01292

Iben tog den med på tur

Vi kørte til Las Vegas, der ligger 7 timer fra Yosemite. Det tog os lidt længere tid, fordi vi lige ville have et par kaffepauser undervejs.
Da vi ikke havde haft noget internet i Yosemite, skulle vi også lige booke et hotel i Vegas.

Det blev Circus Circus, der i sandhed må siges at være et cirkus. Vi ankom ret sent og brugte flere timer på at se på folk, der gamblede og drak sig i hegnet. Der var alle slags typer på hotellet, der indeholder et shopping mall, en forlystelsespark, et cirkus og selvfølgelig kæmpe casinoer. Vi troede vi ville få et værelse i selve hotel bygningen, men det viste sig, at vi var blevet placeret så langt fra hotellet som muligt. Lidt ærgeligt.
Vi stod tidligt op om morgenen dagen efter for at komme hurtigt ud af fjerene og køre til Grand Canyon. Stadig med rødglødende øjne efter de få timers søvn vi havde udsat os selv for. Vi kørte lige præcis en halv time og tog derefter en beslutning om at droppe vores tætpakkede roadtripsplaner. Vi var simpelthen for trætte og vi orkede ikke at køre længere.
Vi vendte snuden tilbage mod Vegas, hvor vi fordi det var søndag kunne få et super billigt luksusværelse på Stratosphere, der også har byens bedste udsigt i næsten 300 meters højde. Vi tænkte på Anders, Nikolajs bror, der helt sikkert ville have elsket Vegas. Vi må tage ham med over en anden gang.

DSC01536

Udsigten fra Stratosphere hotel

De sidste dage valgte vi igen at campe i vores nyindkøbte telt nær Los Angeles. I Angeles National Forest, hvor det var super billigt og tæt på byen. I stedet for at ræse rundt i de sidste dage valgte vi at køre på ture i området. Vi var blandt andet forbi Perris Valley Skydive, hvor Nikolaj for ca. 10 år siden boede i tre måneder, mens han skydivede hver dag.

DSC01540

Tilbage til fortiden. Anders kan du huske det her?

DSC01541

Gode skydive minder sammen med brormand

Tiderne har dog ændret sig noget, så det var en lidt flad fornemmelse at komme tilbage og se stedet.
På vej tilbage til vores telt, fik Nikolaj den ide, at vi skulle på shooting range, så vi fandt den første og den bedste. Iben fik sin ilddåb med sved på panden. Og kan nu kalde sig Cow Girl med pistolbevis.

DSC01581

007 

Vi fik også presset en biograftur ind med popcorn og det hele. Smør i store mængder, fordi man selv kunne dosere mængden selvfølgelig. Vi så den nye Mission Impossible.

Det blev et kort og fedt road trip i USA. Der venter sig nye oplevelser på Tonga :-)

Tonga – Tongatapu – Vava’u

Vi tog til Tonga med det mål at fridykke med pukkelhvaler. Ø gruppen Vava’u er specielt kendt som et af de eneste steder i verden, hvor det er tilladt at fridykke og snorkle med hvalerne.
Samtidig er vandet krystalklart og varmt i forhold til mange andre steder, hvor man kan opleve disse kæmper, der har sommer tilhørssted på Antarktis.

Screenshot 2015-09-04 at 18.08.44

Det ene paradis efter det andet Vava’u

Screenshot 2015-09-03 at 18.28.44

På vej fra dybet

Hvalerne migrerer til Tongas varme og rolige vande for at føde deres kalve og opfostre dem, indtil de har en størrelse, hvor de igen kan begive sig mod det kølige antarktis. Kalvene vejer ca. 2,5 tons ved fødslen og er 6 meter lange, det er noget af en baby. Til sammenligning vejede Iben ved fødslen 3,9 kilo og var 54 cm lang :-) Hun er ikke vokset meget siden.

Det var noget af et arbejde, da vi skulle finde ud af, hvordan vi skulle komme billigst muligt til Tonga. Det er ikke lige til fra Colombia. Vi havde talt om at flyve over Madrid og den vej til Tonga. Men vi fandt i sidste ende frem til, at det var billigst at flyve via LAX og Fiji til Tongatapu, hovedøen på Tonga.
Og det var også noget af et arbejde at finde frem til den helt rigtige båd, der skulle sejle os ud på eventyr med hvalerne :-) Vi fandt Whales in the Wild, der har super gode anmeldelser på Tripadvisor.

Vi bookede 5 dage på vandet i træk for at give os selv de bedst mulige chancer for at møde hvalerne.

Vi ved at naturen er uforudsigelig og, at vi ikke havde booket et ophold i Seaworld. Vi havde derfor skruet vores forventninger helt ned, for ikke at blive skuffede, hvis vi ikke mødte hvalerne.

Vi kunne ikke have drømt om, hvad de kommende dage ville byde på!!! De oplevelser vi ville møde de kommende dage er svære at beskrive med ord. Det skal opleves med egne øjne og øre.

Hver eneste dag bød på nye fantastiske oplevelser med hvalerne. Ingen dage lignede hinanden. Pukkelhvalernes adfærd er meget forskellig og efter noget tid i vandet, kan man fornemme de forskellige hvalers personlighed. Fra genert til nysgerrig, til den hyperaktive og legesyge baby.

Screenshot 2015-09-05 at 17.05.36

En legesyg tons tung baby og Nikolaj (knap så tung)

Vi mødte mødre med deres nyfødte kalve, og mødre med kalve og eskorte (En hanhval, der venter på at kunne parre sig med moderen, når hun igen er klar til parre sig. Ekskorten er meget beskyttende over for mor og kalv. Og sørger for, at andre hanner ikke kommer til fadet).

Vi hørte hannernes fantastiske sang, der bogstaveligt talt kan mærkes som vibrationer igennem kroppen, da sangen er så kraftig. Det var helt fantastisk at ligge i vandet, observere og høre hanhvalen, der lå 10 meter under os og sang i over 30 min. Wauw.

Vi kom helt tæt på de legesyge babyer (kalve), der var meget nysgerrige på, hvad vi var for nogle, der lå og kiggede på dem. Babyerne kom helt tæt på og legede, mens moderen slappede af et stykke under overfladen og holdt øje med, at vi ikke generede hendes baby.
Vi fik besked på, at vi altid skulle holde os lige over moderen, så hun altid kunne se, hvor vi var.

Screenshot 2015-09-04 at 18.11.37

Nysgerrig babyhval

Screenshot 2015-09-01 at 19.38.59

Facsinerende at kigge ind i de fredfyldte øjne

Ca. hvert 15 – 30 min. kom moderen op til overfladen for at tage en ny indåndig. Flere gange oplevede vi, at hun blev i overfladen. Det var et imponerede syn hver gang. Det er svært at beskrive, hvordan det føles at ligge ved siden af en 18 meter lang og 40 tons tung hval og kigge hende direkte i øjet.

Screenshot 2015-09-04 at 18.31.47

Mor oppe for at tage en ny dyb indånding

Vi følte os begge to meget skrøbelige, især efter flere gange at have set, hvordan de breacher (Springer op af vandet med hele kroppen) op af vandet og kaster deres store krop ned igen. Her skal man helst ikke komme i vejen.

Mødrene bruger tiden i det varme vand omkring Vava’u på at lære deres kalve at kunne begå sig i livet. Herunder også at breache, spyhoppe (når hvalen tager hovedet op af vandet og kigger rundt), barrelrolls (tønderul) og fin slapping (at bruge halen til at klaske med).

Tit så vi oppe fra båden, hvordan moderen breachede og hvordan babyen så godt den kunne kopierede mors teknikker. :-) Det var godt nok sjovt at se.

Screenshot 2015-09-03 at 18.47.38

Der øves på barrel rolls

Screenshot 2015-09-05 at 16.36.07

Gir du en krammer?

Første dag var vi i vandet med en kalv, der gerne ville imponere os med, hvad han havde lært af mor. Vi var på lavt vand, så moderen lå ca. 10 meter under os. Og kalven lå klar under sin mor og tog tilløb til at breache op i mellem os flere gange. Vi skulle lige passe på, for ikke at blive ramt hårdt af babyen, der ikke lige tænkte over, at den vejede ca. 3 tons. Alligevel endte vi flere gange med at blive ramt af en finne eller at have babyen lige i hovedet. Det var virkelig sjovt at se, hvordan han tilsyneladende hyggede sig godt med at have os på besøg i vandet.

Screenshot 2015-09-04 at 18.20.55

Der er trygt sammen med mor

Screenshot 2015-09-04 at 18.34.30

På vej ned i dybet

For os begge to var det en af de største naturoplevelser vi nogensinde har haft. Vi var så heldige at svømme sammen med hvalerne alle 5 dage. Og det er først nu, hvor det er kommet lidt på afstand, at vi forstår, hvad vi egentlig har oplevet på tæt hold.

Screenshot 2015-09-03 at 18.47.55

Hver pukkelhval har et forskelligt mønster på maven. Lige som vores fingeraftryk

Det er utroligt at være så tæt på et dyr, der er så meget større end os selv. Men samtidig kan man mærke, at de ikke vil en ondt, når man kigger i deres fredfyldte øjne.
Hvis man har en kærlighed til store havpattedyr eller til store naturoplevelser. Vil vi varmt anbefale, at tage en tur til Tonga for at møde de mægtige pukkelhvaler.

12067287_766577883452931_1143042205_n (1)

Kys mig! Tak for det fantastiske billede Kary og Paul.

Vi havde glæde af at dykke med hvalerne sammen med Kary og Paul, der bor på Hawaii. De tager virkelig flotte billeder. Her er et link til deres hjemmeside, hvor der vil blive oploadet flere billeder fra vores dage med hvalerne.

https://atdarock.smugmug.com/

Udover vores møde med hvalerne, der var den primære del af vores tur til Tonga. Mødte vi også de utroligt venlige tonganere, der bor på Vava’u.
Alle steder blev vi mødt med et venligt smil og en imødekommenhed, udover det sædvanlige.

DSC01728

Smilende ansigter på Tongatapu

Tonga er et kongerige og de har lige fået ny konge i Juli måned, da den tidligere konge afgik ved døden. Tonganerne fejrer stadig kroningen af den nye konge med flag og pynt i gaderne. Tonga er det eneste ørige i Stillehavet, der ikke er blevet kolonialiseret af et fremmed land, og derfor lever deres oprindelige kultur i fuldt flor. Med undtagelse af deres religion. Tonga har fået besøg af de kristne missionærer og er derfor meget kristne og går alle i kirke hver søndag.
Søndag er en hviledag i Tonga og derfor er alt lukket. Tonganerne går i kirke enten morgen eller aften og nyder et festmåltid sammen med familien.

DSC01724

Nikolaj smager på de lokale kokosnødder

DSC01718

På vej til kirke

Vi boede på Puas Hotel, der var det billigste vi kunne finde. 150 kr. pr. nat. Det er ret billigt for tongansk standard. Værelset var ikke noget at skrive hjem om (selvom det er det, vi gør), men eftersom vi ville bruge det meste af dagen i vandet, havde vi ikke brug for andet end en seng og et bad. :-)

DSC01694 (1)

Udsigt fra vores hotel

På hotellet arbejdede en dame, der hed Line. En dag fortalte vi hende, at vi havde tænkt på at tage i kirke og opleve en tongansk messe, der byder på flot musik og sang igennem hele gudtjenesten.
Det endte med, at Line inviterede os med i hendes kirke søndag. Og vi tog imod tilbuddet om at tage med. Line hentede os om søndagen med sine to døtre i hendes bil, der kun bliver brugt til at køre i kirke.
Det var en fin oplevelse at se, hvordan der bliver smilet, sunget og grinet i kirken. Bagefter tog Line os med hjem til hendes familie. Det viste sig, at hun og hendes mor om morgenen havde lavet mad til os. Og vi fik serveret maden på traditionel vis på en måtte på gulvet. Det var kun os, der spiste de lækre retter, mens familien kiggede på. Og spurgte til, hvordan maden smagte. Sikke et festmåltid, det var meget lækkert.

DSC01683 (1)

Lines hus

DSC01676 (1)

På Tonga sidder man på gulvet og spiser

Vi vidste ikke rigtigt, hvordan vi skulle tage imod alle de gode retter uden, at familien skulle tage del i måltidet, men vi kunne mærke, at det åbentbart var den måde, at tonganerne viser gæstfrihed på. Så hvis I nogensinde møder en tonganer på jeres vej i Danmark, så husk at tage godt imod dem, for deres indstilling er, at de behandler folk som de ønsker selv at blive modtaget i et fremmed land, hvis de da tager ud fra øerne. Sikke en gæstfrihed og en kæmpe oplevelse at besøge et lokalt tongansk hjem.

Vi vil aldrig nogensinde glemme de oplevelser vi fik med hvalerne, og vi drømmer os allerede tilbage i vandet sammen med dem. Vi håber vi igen får mulighed for at besøge Tonga og hvalerne.

Vanuatu – Tanna Island

En sprudlende vulkan, mænd med penisfuteraler, stammetraditioner, guder og kulte er de ord, der beskriver Tanna Island i øgruppen Vanuatu bedst. Og de samme ord var netop dem, der vakte vores nysgerrighed for at besøge øen i første omgang. 4 dage 4 flyvninger. Nikolaj havde taget en slem forkølelse med fra Tonga, der fulgte ham hele vejen til Vanuatu.

DSC01650 (1)

Det er ikke nemt med sygdom og rejse

Øgruppen Vanuatu har mange forskellige interessante øer, der byder på forskellige naturoplevelser og kultur. Det er blandt andet på øen Pentecost, hvor man i foråret kan se mænd springe ud fra selvbyggede trætårne, kun med en lian spændt om benene.
Her er ideen til bungyjumping opstået. Men stammefolkene har udført dette ritual siden tidernes morgen for at bringe et godt år for afgrøderne.
Øen Malekula har indtil fornyligt forsat haft kanibalisme og øen Ambrym, der er kendt for deres sorte magi, der forsat i høj grad lever på øen. Tannafolket frygter den dag i dag, den sorte magi på Ambrym og vil aldrig sætte deres ben på øen af frygt.

Vi besluttede os for at rejse til øen Tanna for at opleve den aktive vulkan Mount Yasur, for at møde lokalbefolkningen og opleve deres traditionelle levevis, og de kavadrikkende mænd. I alt blev vi på Tanna i 16 dage uden internet eller anden kontakt til den moderne omverden. Det blev til et spændende eksperiment for både krop og sjæl :-)

DSC01787

Iben med askesky fra Yasur i baggrunden

DSC00044 (1) - Edited

Nikolaj ved det fascinerende krater

Vi boede i Yasur View Lodge hos Thomas og hans familie for foden af vulkanen Yasur. Thomas har for nogle år siden startet lodgen op sammen med sin familie for at have råd til at betale børnenes skolepenge. Da supercyklonen Pam ramte Vanuatu i marts 2015 stod Thomas og hans familie tilbage med en tom grund, hvor alle bungalows, trætopshytter og telte var blæst væk. Samt alle familiens afgrøder, der er utroligt vigtige, da familierne på Vanuatu lever selvforsynene uden behov for at købe madvarer eller andet. Thomas fortalte os, at familien må vente indtil april 2016 for igen at kunne spise afgrøderne, derfor lever børn og voksne lige nu med få måltider om dagen, indtil de igen kan forsørge sig selv.

DSC01781

Udsigt til vulkanen Yasur fra vores telt. Om aftenen kunne vi se et rødt lys fra lavaen

Thomas havde formået at genopbygge lodgen med hjælp fra sin familie allerede i maj måned og havde derfor allerede turister og rejsende boende kort tid efter cyklonen ramte øerne. Der var dog flere, der aflyste deres ophold fordi de forventede, at alt skulle genopbygges og at det ville tage længere tid. Tanna har lige nu særligt brug for, at der kommer gæster til øen igen, så de kan komme på fode og få genopbygget alle deres huse og landsbyer.

DSC00134

På besøg i det midlertidige klasserum. Skænket af Unicef

DSC00143

Børnehaveklassen har tegnet og skrevet deres følelser ned i forbindelse med cyklonen Pam

DSC00139

Hvad mistede du under cyklonen?

DSC00140

Hvad skete der med landsbyens dyr?

DSC00145

Hvordan har du det nu?

På trods af cyklonen er der altid et overskud og et smil på alles læber på Tanna. Sjældent har vi set sådan et smilende folk og alle hilser på hinanden på grusvejen.
Det var en særlig oplevelse at besøge et land, der for kort tid siden var ødelagt af en naturkatastrofe. Det var fantastisk at se med egne øjne, at hjælpeorganisationerne var nået frem til øerne og har gjort en stor indsats for at hjælpe lokalbefolkningen.

DSC00126

Nikolaj foran børnehaveklassen

DSC00165

Unicef skoletasker

DSC00161 - Edited

4. klasse. Intet smartboard. Nikolaj husker tilbage til sin skoletid

DSC00115

Den lokale skole udefra

Kulturen på Tanna er så langt fra den vi kender i skandinavien. Befolkningen lever på mange måder som vi har gjort for mange hundrede år siden.
De er stolte af deres custom traditioner som de fuldt ud lever efter den dag i dag.

Thomas vores vært er den først fødte søn og da hans far er død, er Thomas overhovedet i familien og i hele landsbyen. Thomas har 6 børn. 2 døtre og 4 sønner. Når pigerne bliver voksne bliver de gift til en anden familie og skal forlade landsbyen. Det er kun sønnerne, der bliver tilbage sammen med deres koner og børn.

Mænd og kvinder har forskellige roller. Kvinderne laver mad, mænd drikker kava. Mænd kan absolut ikke lave mad. Thomas har fortalt, at han aldrig vil spise mad, der er lavet af en mand, da det vil være en ydmygelse for ham.
De fleste Tannafolk lever ud fra to religioner, deres Custom og Kristendommen, der blev overført fra de missionærer, der ikke endte i gryden. Men selv i dag er gud for dem stadig vulkanen Yasur, der betyder Big God. Der er dog samfund på øen, der helt har valgt at give afkald på Kristendommen og stadig lever som de altid har gjort.

DSC00004 (1)

Hør kan man ikke stå på snowboard ned af en aktiv vulkan?

Screenshot 2015-09-29 at 09.13.07

Jo det kan man

Screenshot 2015-09-29 at 09.18.28

Men det gør ondt når man falder

Der er en chief i hvert område, der afholder kavaceremonier, som mænd kun må deltage i.
Kava er en vigtig del af Tannafolkets liv. Det er kun mændene, der må drikke kava. For kvinder er det banlyst og tabu! En kvinde vil blive straffet, hvis hun ser chiefen drikke kava eller hvis hun selv forsøger at indtage det.
Kava er lavet fra Kavaroden, der gror overalt på øen. Mænd i familien tilbereder kavaen ved at tygge roden, spytte den ud og tilføje vand for at gøre kaveroden til en drik.

DSC00027 - Edited

Der tygges til den helt store guldmedalje

DSC00014 (1) - Edited

Der skal altid tændes bål når der drikkes kava

Effekten af Kava er, at tungen bliver følelsesløs og at man bliver døsig og godt tilpas. De fleste mænd drikker kava hver aften, når kvinderne laver mad eller arbejder hårdt. Kavaen gør også at mændene bliver dovne dagen efter, hvilket måske også beskriver den normale arbejdsmorale. Thomas vores vært, er så smart, at han ikke drikker kava og derfor arbejder dobbelt så hurtigt som de andre mænd i landsbyen. Måske også derfor, at han har fået genopbygget lodgen så hurtigt.

DSC00029 - Edited

Man drikker aldrig alene

DSC00031 - Edited

Iben fik undtagelsesvis lov

Der er flere guder i Tannafolkets mytologi. Den største gud er Yasur, vulkanen. Men der er også guder for hvert afgrøde. En mand i hver landsby er udvalgt til at kommunikere med hver af guderne. Vores Thomas er ansvarlig for bananguden som han kan tale med. Og hele landsbyen venter på gode råd fra Thomas til den kommende bananhøst.

Vanuatu blev uafhængigt fra Frankrig og England i 1980. Og hed før Ny hybriderne.
Det er ikke mange generationer siden, at Tannesernes traditionelle beklædning blot var en penisfuteral. Da de ikke havde noget tøj, var de nødt til at varme sig ved at bruge lavaen fra Mount Yasur til at tænde et bål, der kunne brænde hele natten. Så sov alle i en rundkreds omkring bålet. Det er meget koldt på Vanuatu i deres vinter og derfor, var der brug for det.

Vi var ude og besøge John Frum Namakara landsbyen, der bor på den anden side af vulkanen.
John Frum er en Kult, der kun lever på Tanna.
Hver fredag aften afholder landsbyen traditionelle danse, hvor der bliver sunget til amerikanske battle hymner. Musikken bliver spillet til den lyse morgen af forskellige bands fra forskellige landsbyer.
I 1936 ankom John Frum med en båd på havet. Han talte med nogle kavadrikkende mænd som han mødte på øen. De kunne straks se, at han var Mount Tukosmeras bror og derfor måtte være en gud. John Frum fortalte, at den dag Europæerne ville forlade Tanna ville de indfødte få stor rigdom. Det blev starten på en stor bevægelse, der gik imod missionærenes regler, der blandt andet havde forbudt traditionelle danse.

DSC01741

John Frum en fredag aften

Da amerikanske tropper ankom et par år senere under Anden Verdenskrig, rejste mange fra Tanna til øen Efate for at arbejde for amerikanerne.
Der mødte de afroamerikanske soldater med teatralske uniformer med badges, dekorationer, bælter og hatte. Afroamerikanerne havde store mængder af radioer, Coca Colaer og cigaretter. Men mest af alt var de venlige og behandlede de indfødte som ligesindede.
Her så de indfødte den rigdom som var blevet forudset af John Frum et par år tidligere. Og de besluttede, at John Frum måtte være forbundet med USA.

Nogle tilhængere lavede radioantenner ud af blikdåser og sendere til at kunne kontakte John Frum. Andre byggede flyvepladser midt i buschen og lavede små fly ud af træ til at vise ham, hvor han skulle lande med sit fly. Andre lavede moler, så hans skib kunne lægge til.
Den dag i dag, bliver der rejst flag hver dag til ære for John Frum.

Det var en spændende oplevelse at se, hvordan kulten forsat tilbeder John Frum i håb om, at han en dag kommer retur med rigdomme. Mændenes og børnenes stemmer lyder fantastisk i samspil med de amerikanske krigshymner på guitar. Og under rytmen af musikken, buldrede Mount Yasur i baggrunden og spyede lava op i den mørke nat som røde stjerneskud på himlen. Jordens rysten under os komplimenterede trommerne fra kultens tilhængere.

Iben som jo elsker vulkaner, havde en stor drøm om at skulle bo i en trætopshytte.
Og Iben har også altid været vild med huler i træer. Da hun var lille byggede Onkel Ole en trætopshytte til Iben som hun var rigtig glad for. Så det var selvfølgelig oplagt at vi skulle bo i toppen af et Banyon tree med udsigt til vulkanen.
Det fleste dage valgte vi den helt billige løsning, at bo i telt. Hvilket jo også er fantastisk især med Yasurs brølen og sprudlen i baggrunden.

DSC01774

Vores palads

DSC00085 - Edited

Der er langt ned fra trætopshytten

DSC00102 - Edited

Fint dekoreret

Der er syv forskellige sprog på Tanna alene. Hvilket er imponerende taget i betragtning af, hvor lille øen egentlig er. Den del af øen vi boede på hedder Nafe. Vi lærte et par få ord af de lokale. Og med dem begav vi os ud på eventyr rundt i området. Det gav smil og grin på læberne hos de lokale, der blev noget overraskede over den hvide mand, der hilste på dem på lokalsprog. Til dem der har lyst til at lære et par gloser, har vi lavet en lille mini parlør.

Imam – Farvel/Hej

Tanakasori – Mange tak

Ramasan Napnapen – Godmorgen

Ramasan Naruarou- God aften

Rafo – Hvordan går det?

Rafo Biac – Hvordan går det bror?

Ramasan – Det går godt

Traguaguia – Vi ses i morgen

Nangam Si – Hvad hedder du?

Tanganwi – Skål

Ikavagu – Hvor skal du hen?

Vi blev inviteret med til fødselsdag hos Thomas’ bror en aften. Til fødselsdagen var det kun kvinder og børnene, der var til stede. Mændene var ude og drikke Kava.
På nær Thomas, der er familiens overhoved og skulle bruge tiden på at fortælle børnene og kvinderne om, hvordan man skal begå sig i livet.
Vi blev placeret på to træstubbe og Thomas på én anden. Mens kvinder og børn sad på bambusmåtten på gulvet. Da maden blev serveret blev vi sat på gulvet og spiste før de andre fik mad. Efter vi havde spist gik Thomas igang med at fortælle kvinderne og børnene om, hvordan man skal behandle sin mand igennem livet. Og hvordan man starter en god familie. Det fortalte Thomas til os bagefter, da vi jo ikke forstår Nafe.
Det var en spændende oplevelse og vi var meget beærede over at være blevet inviteret med.

Hygiejne i Danmark og hygiejne på Tanna er to vidt forskellige ting. At vaske hænder består af bare at tørre hånden af i bukserne. Servering foregår med de bare grapper i gryden så vi forestiller os, at Tanneserne har en noget anden bakterieflora. Ganske rigtigt. Der gik ikke mange timer efter fødselsdagen. Det startede som et jordskælv i maven og Nikolaj var ikke sikker på, hvor det skulle ud. Det endte med en lang nat, hvor Nikolaj måtte spye sit indre ud med hovedet i tønden i takt med Yasurs udbrud i baggrunden.

Thomas fortalte, at han følte, at vi var en del af hans landsby nu. Vi er de første, der nogensinde har boet så længe hos Thomas. Vi blev inddraget i flere ting de øvrige turister ikke fik lov at tage del i. Familien holdt afskedsfest for os den sidste dag inden afrejse. Og vi modtog flere gaver fra dem i form af traditionelle flettede tasker, farvede fjer og tørklæder. Vi hjalp familien med at lave mad hele dagen inden festen og vi fik serveret Tannafolkets ynglingsret Lap Lap. Det var en stor oplevelse.

DSC01859

Nikolaj laver den eneste opgave i forbindelse med madlavningen, der laves af mændene

DSC01925

Ellers er det kvinderne, der laver det meste arbejde

De første fem dage mødte vi ingen vesterlændinge, men pludselig stod der en ung mand lige uden for vores telt. Iben blev noget overrasket, da hun var på vej ud af døren og der pludselig stod en mand. Kort efter troppede fem andre op. De ville gerne have vist vej til vulkanen. Det viste sig, at de var kommet ind til søs på skibet Inifinty, der er ejet af en tysk gut, der har været på havet de sidste 25 år sammen med sin familie. De lå ude i Port Resolution, der er en bugt der ligger to timers gå gang fra Yasur. Port Resulution var det første sted, hvor Cook ankom til på Vanuatu. Og den blev opkaldt efter et af hans skibe kaldet Resolution.

DSC01954 - Edited

Udsigt over bugten i Port Resolution

DSC01965

White beach Port Resolution

DSC01990

Traditionelle huse i baggrunden

De inviterede os til at komme forbi til fest på skibet en af de kommende dage og fortalte også, at de havde mødt et dansk skib i bugten og at de også var inviteret med til festen. Det syntes vi var meget spændende, da det var fire måneder siden vi sidst havde set en dansker.

Vi besluttede at gå til Port Resolution for at deltage i festen senere på ugen. Vi købte hele lageret af varme øl i den lille bitte butik som Thomas’ bror ejer, og tog dem med på en to timers hike til Port Resolution.

DSC01960

Iben foran et stort Banyon tree

DSC01938 - Edited

Lokale fiskerkanoer

Vi havde fået fortalt præcist, hvor det var vi skulle stille os ud, så de kunne hente os i deres gummibåd. En af pigerne fra skibet kom ud med en kajak og sagde hej til os, mens vi sad og ventede. Hendes plan var at sejle ud til den danske båd for at fortælle dem det præcise sted, hvor festen skulle afholdes. Hun sejlede ud til båden og kort efter kom en gummibåd med to danskere ombord ind for at invitere os ud til båden, der af alle både viste sig at være Havana som flere af jer kender fra TV. Vi blev mødt af Theis og Ida, der spurgte om vi ville med ud og sige hej. Det takkede vi pænt ja til. Og med tasken fuld af øl og med glæden ved at høre danske stemmer tog vi ud imod Havana for at møde resten af besætningen.

DSC02032

Der spejdes ud mod skibene i bugten

Der mødte vi Emil og Anders, der tog godt imod os. Det viste sig, at de var lavt på øl. Så det var god timing. Og de havde sågar et køleskab, så vi kunne få kolde øl.
Det var noget pudsigt at møde lige netop Havana ude på en øde ø som Tanna, hvor vi absolut ikke havde forestillet os at møde andre end de lokale. Vi faldt hurtigt godt i snak og følte os godt taget imod. Og vi blev inviteret til at spise med og også sove ombord til dagen efter, så vi ikke skulle gå hele vejen tilbage til Yasur.
Vi tog alle ind til festen, der blev afholdt på stranden. Der var flere af de lokale, der spillede musik men også folk fra nabobåden havde både violin og guitar med. Der blev sunget og spillet om bålet, og det var en rigtig hyggelig aften.
Emil, Theis, Anders og Ida skulle dagen efter tidligt afsted, da de skulle rundt på øen og besøge forskellige steder og filme lidt. Vi blev inviteret med til at køre med tilbage og blive sat af ved Yasur. Fantastisk så slap vi for to timers gåtur. Da vi nåede frem spurgte Emil, Nikolaj om vi ikke havde lyst til at tage med på tur i stedet for bare at blive ved Yasur. Det lød som en super plan, så Nikolaj sagde ja. Iben sad på ladet af bilen og kendte ikke til planen. Men blev glædeligt overrasket.

Det blev til en spændende dag, hvor vi først besøgte Yasurs askelandsskab. Det er meget flot og minder mest af alt om et månelandskab.

DSC02083 (1) - Edited

Askelandskabet

DSC01766

Vi besøgte askelandskabet mange gange. Her slapper vi af.

DSC01763

Nikolaj analyserer et stykke lava med Yasur i baggrunden

Vi var også forbi markedet i Lenakel, der er den største “by” på Tanna. Der skulle handles grøntsager ind til Havana. Derfra tog vi ud til verdens største Banyon Træ, hvor vi fik klatret til den helt store guldmedalje.

DSC02134 - Edited

Nikolaj og Emil på klatretur i verdens største Banyon Tree

Vi endte dagen med et besøg i en tradionel custom landsby, hvor vi fik set de lokale danse og vi blev vist rundt i deres landsby. Lenakel er to timers kørsel fra Yasur, men på tilbagevejen havde chafføren travlt med at komme tilbage. Vi sad på ladet sammen med Emil og vi endte alle så sorte som de lokale, begravet i støv og aske fra vulkanen.

DSC02223 - Edited

Sort som kul efter en dag på ladet

DSC02114 - Edited (1)

Ida og Nikolaj shopper tasker på markedet

DSC02109 (1) - Edited

Et af de få billeder vi har sammen

Efter en fantastisk dag tog vi afsked med Emil, Theis, Ida og Anders og vi håber de får en fantastisk videre rejse! Vi blev inviteret med til at sejle til Port Vila, hvor vores næste fly mod Bali ville gå fra. Vi overvejede meget tilbuddet, men vidste også at Thomas og hans familie havde planlagt en afskedsfest for os. Det blev heller ikke bedre, da vi begge endte med at blive syge med maveonde i 5 dage!! Det var noget værre møg.

DSC02165 (1) - Edited (1)

På rundvisning i en traditionel Custom landsby

DSC02172 - Edited

Ida, Theis og Nikolaj i en dyb samtale med de lokale

DSC02158 - Edited

På opdagelse i landsbyen

DSC02185 - Edited (1)

Der trampes hårdt i jorden og synges i en tradtionel dans

DSC02217 - Edited

Det er heldigvis varmt på Tanna midt på dagen

Vi brugte selvfølgelig også mange timer på Yasur, der lå 45 min gang fra vores telt. Ialt blev det til 7 besøg på vulkanen. Både om dagen, ved solnedgang og ved den spektakulære solopgang.
Det er svært at beskrive med ord, hvor fascinerende og angtindbydende det er at stå på kanten af en laveudspydende vulkan, og samtidigt kigge den i øjet til jordens indre.

Screenshot_2015-09-29-09-27-12

Wow!!

Når vulkanen eksploderede ca. hvert 5. minut skød den tit lava op over kraterkanten, hvor vi stod, så vi skulle hele tiden holde øje med, hvor den smeltede lava røg ned for ikke at få den i hovedet. Trykbølgen fra eksplosionerne kunne både ses og mærkes som et chok igennem kroppen. Man skulle passe på, at man ikke blev skubbet tilbage af kræfterne. Det var frygtingydende at kigge ind i helvedes ild og når eksplosionerne kom med et kæmpe brag og en trykbølge, var det altid som et stort chok.

Screenshot_2015-09-29-09-26-30

Man skal lige passe på når man står på kanten

Screenshot 2015-09-29 at 09.03.51

Udsigt til jordens indre

DSC00056 (1)

Nikolaj på kanten af krateret

En aften var Yasur særligt aktiv. I mens vi stod og observerede udbrudene fra kraterkanten, skød der pludseligt et kæmpe stykke lave op fra en meget kraftig eksplosion, lige i vores retning. Vi kiggede op som vi havde fået fortalt, at vi skulle og imens lavaklumpen kom tættere og tættere på os, kunne vi høre den gløende masse som en meteor igennem luften, lande 20 meter foran os. Wauw!! Det er svært at beskrive, hvor syret det var. Vi besluttede hurtigt, at vi bare måtte ned og se den rødgløende lavamasse, der lå foran os. Hvilket betød, at vi måtte begive os lidt ud på farlig grund, da det jo betød, at der potentielt kunne komme en ny sending lava fra jordens indre i samme retning. Vi skyndte os ned til lavaklumpen og kunne mærke varmen i vores ansigt, og på vores hænder som vi stak ned mod lavaen. Lavaen lyste smukt op i mørket. Det var ret specielt at se et stykke lava så tæt på, som vi vidste få minutter forinden havde ligget og boblet rundt i maven på vulkanen. Vi kiggede hinanden i øjnene og besluttede, at vi hurtigst muligt måtte løbe tilbage i sikkerhed, selvom det var bjergtagende at stå og beundre den glohede lava. Vi løb og nåede den ydre kraterkant, og få sekunder efter kom en ny stor eksplosion lige for at minde os om, at det er vulkanen, der bestemmer!! Det var vidlt!

20150924_184829

Vores lavaklump. Nikolaj overvejede om han skulle lave et brandsår som en evig tattoo. Men så ikke alligevel

Alle vores besøg var spektakulære, og vi vil anbefale alle med en vulkanolog i maven at besøge vulkanen. Det er bare vildt! Når vi kommer hjem igen, viser vi glædeligt videoer som vi desværre ikke kan oploade i rejsebrevene!

Det har både været en hård og spændende tid på Tanna. 16 dage med samme mad som vi flere gange blev dårlige af, gjorde at vi til sidst stort set ikke spiste noget af frygt for at blive syge igen. Man skal bestemt ikke have sart mave, når man besøger Tanna. Vi drømte os væk i vilde madfantasier, og vi har allerede lavet en liste nu over de retter vi glæder os til at komme hjem til. Efter en uges maveonde og stortset ingen energi, er vi nu på Bali og nyder den balinesiske madkultur.

Vi kommer til at savne Thomas’ familie og specielt hans søde børn, der alle fik gået på slackline med os og som vi altid havde det sjovt med.

DSC00073 - Edited

Med Aron og Chey Chey på slackline. Det fik vi mange timer til at gå med

IMG_20150925_193834

Thomas, Nikolaj og Iben til afskedsfest. Tak for de smukke gaver.

Det var specielt at opleve en anden tilgang til børneopdragelse. På Tanna er forældrene ikke sarte med at lære børnene vigtige egenskaber til landsbylivet på Tanna. Allerede fra 1 års alderen lærer børnene at bruge store knive. Så store som i kokkeknive, der bruges til at skære ukrudt og er essentiel i madlavningen på Tanna. Thomas’ et årige datter Marta var lige begyndt i knivlære, da vi ankom til Tanna. Hendes brødre, der er mellem 3 og 15 år bruger aktivt macheter til at åbne kokosnødder med. Vi fik lidt dårlige nerver, men tilsyneladende er det en god ide at lære børn fra start, hvordan man bruger knive og at få respekt for dem. Thomas fortalte at stortset ingen kommer til skade :)

DSC01899

Thomas’ kone Janet og deres et årige datter Marta. Som taget ud af en gyserfilm med en kæmpe kniv

DSC01840

Chey Chey tre år i knivlære. Havde den gået derhjemme?

Udgivet i Uncategorized
2 kommentarer til “Colombia-USA-Tonga-Vanuatu
  1. TripEconomy siger:

    Fantastisk indlæg, du giver meget gode forslag. Dejlige billeder og gode rejsetips som altid.

  2. Tom siger:

    Wow! Thank you! I permanently wanted to write on my site something like that.

Skriv et svar til TripEconomy Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.