Laugavegur trail tager dig igennem det islandske højland fra Landmannalaugar til Thorsmork i et meget varieret landskab. Du kan også hike ruten i den modsatte rækkefølge.

Vi rejste med bus fra Reykjavik med busselskabet TREX, der har specielle busser, der kan køre over floder og igennem et meget rugged terræn. De har et særligt buspass, kaldet “Hikers buspass”, de gør det muligt at ændre ud- og hjemrejse, hvis det bliver nødvendigt. Vejret er meget omskifteligt i Island, derfor kan der være behov for en fleksibilitet.

Sværhedsgrad: Medium

Overnatning: enten i forudbestilte hytter eller i medbragt telt (vi medbragte et telt)

Dag 1: Landmannalaugar til Hraftinuskir (11 km)

Vi ankom i Landmannalaugar efter en ca. 5 timers bustur fra Reykjavik. Busturen er fantastisk smuk, og det er værd at kigge ud af vinduet undervejs.

Vi blev overraskede over hiket, da vi ikke havde forventet 25 graders varmt vejr i det islandske højland. På den første del af hiket er det ikke lige til at skaffe vand, derfor er det vigtigt at være velforberedt og medbringe rigeligt. Landmannalaugar er meget smukt, og vi havde utroligt smuk sigtbarhed, så vi kunne se de farvede bjerge.

Det var en meget hård tur op ad den første stigning, der åbenbart er den største stigning på hele trailet. Da vi kom til tops var vi løbet tør for vand, men vi fandt heldigvis et vandløb med iskoldt gletsjervand, som vi kunne fylde flaskerne op med. Vi mødte også Sandip, der var alene på trailet, og som vi havde talt med i bussen på vej til starten af trailet. Sandip var også, på trods af, at han allerede har gået trailet en gang før, overrasket over, hvor hårdt det var i det varme vejr. Vi holdt et velfortjent hvil. Vores oprindelige plan var at gå hele vejen til Alftavatn, men vi kunne godt se, at det ville være forfærdeligt at skulle gå videre i det varme vejr. I stedet besluttede vi os for at nyde turen og de smukke omgivelser i det meget geotermiske område.

Ankomst i Landmannalaugar på vej til Trailstart
12 km. til Hraftinuskir. Vi havde forventet, at vi kunne gå hele vejen til Alftavatn i alt 24 km. på en dag, men det var for varmt og hårdt
De første kilomenter på trailet i det smukkeste vejr og med en sublim udsigt – nogle gange har man lov at være heldig
Det er meget tydeligt, at det er et geotermisk område.
Den geotermiske aktivitet er med til at farve landskabet i de smukkeste farver
Et hvil på toppen, da vi endelig fandt vand. Det var tiltrængt efter en meget lang tur
Tak til Sandip for det smukke billede – særligt af omgivelserne
Kun 3,5 km tilbage. På dette tidspunkt var 3,5 km. meget uoverskueligt, og virkede ekstremt langt
Nærmest i mål. Her ses Hraftinuskir i baggrunden. De sidste 3 km til Hraftinuskir var i sne og det samme fra Hraftinuskir på vej mod Alftavatn

Vi mødte et islandsk par med deres søn, der fortalte os, at Hraftinuskir var opkaldt efter en bestemt type vulkansk sten – obsidian. Hrafn betyder ravn, og stenen er opkaldt efter ravnen, fordi den har en meget karakteristisk sort farve.

Endelig fremme i Hraftinuskir – så står den på mad og opsætning af telt. Dette sted er normalt enormt blæsende og udsat, men vi var heldige, at det var totalt vindstille og med en fantastisk sigtbarhed
Hraftinuskir var så smuk
Teltet sat op og maden bliver kokkereret i baggrunden – aldrig har nudler smagt så dejligt
Udsigten fra vores telt i Hraftinuskir
Real Turmat er ganske glimrende mad efter en lang dags trekking. Det er ikke sidste gang, vi vælger dette mærke. Det er altså i orden.
Udsigten af hytten i Hraftinuskir som man også kan sove i – men vi hørte fra flere, at det er temmelig crowdet i forhold til at have roen i et telt

Dag 2: Hraftinuskir via Alftavatn til Hvangill (16 km)

Vi besluttede at stoppe i Alftavatn og spise frokost, og derefter gå de sidste 4 km til Hvangill. Det var en meget lille campground, der var i Hvangill, men det var til gengæld meget smukt og langt fra lige så crowdet som i Alftavatn, hvor de fleste tog deres stop. Måske det mindst spændende hike på turen, men ikke desto mindre det hike, hvor vi for første gang skulle krydse en flod.

På vej fra Hraftinuskir til Alftavatn
Første rivercrossing på trailet
Næsten i mål i Alftavatn
I Alftavatn spiste vi Chili con carne på den lokale restaurant, hvor to arbejdede frivilligt under deres jordomrejse
På vej mod Hvangill
Ankommet i Hvanngil
Fantastisk smuk udsigt fra vores campground i Hvanngil. Inden kort tid blev det dog overskyet, toget og blæsende – vi så endelig det meget omskiftelige vejr i Island

Dag 3: Hvanngil til Emstrur (11 km)

Vi vågnede op til en meget blæsende dag, og det gjorde det ellers flade hike en smule tungt. Det var en meget smuk tur med et sort vulkansk landskab, og vi så islandske heste på trailet.

Rivercrossing mellem Hvanngil og Emstrur
Islandske heste på vej over floden, som vi selv for kort tid siden krydsede. Wauw de er smukke.
Vi forsøgte at holde pause bag en stor sten, så vi var i læ for vinden. Det var nu stadig absolut blæsende
Kontrasten mellem de sorte lavasten og den grønne islandske mos er helt fantastisk
På vej ind på de sidste kilometer til Emstrur
Emstrur var en lille grøn oase med et vandløb, der afskærmede os fra den ellers høje vind – det var helt fantastisk
En lille blomstereng med de smukkeste mælkebøtter
Midt i det sorte vulkan- og gletsjerlandskab virkede Emstrur som Herredet i Ringenes Herre. Uden tvivl et af de smukkeste steder, vi nogensinde har sovet i telt.
I ly for stormen
En stenkast fra vores lejr var dette udsigtspunkt med en beskrivelse af en eventuel evakuering som følge af et vulkanudbrud. I baggrunden ses nemlig Myrdalsjökull, der under overfladen huset Katla, en af islands mest farlige og aktive vulkaner. Vulkanen er særligt farlig, fordi den skaber store floder, fordi gletsjeren smelter, når den går i udbrud.
Her er evakueringsplanen, der skal iværksættes, når Katla går i udbrud. Katla går normalvis i udbrud i en cyklus på 50 år i mellem hvert udbrud, men på nuværende tidspunkt er der gået 100 år siden seneste udbrud. Det er derfor forventeligt, at Katla snart går i udbrud. Vulkanologerne holder nøje øje med dens aktivitet.
Her er et billede af Nikolajs daglige madforbrug for hiking dage. Det passer nu meget godt til en mand i hans størrelse.

Emstrur var et absolut smukt sted at sove og slappe af. Fantastisk at opleve kontrasten mellem det golde vulkanlandskab og denne lille oase.

Dag 4: Emstrur til Thorsmørk (15 km)

Sidste fulde dag med hiking. Denne gang for det meste ned ad bakke mod Thorsmørk. Fantastisk smukt hike og med flere rivercrossings. Herunder den største af alle på hiket. Vi kom helskindede over. Det var sjovt at se folks teknikker, og der var da et par, der var ved at falde i.

Der var en del på hiket mod Thorsmørk, men det var absolut smukt og med mange canyons skabt af gletsjeroversvømmelser fra vulkanudbrud. Flodlandskabet ledte os mod Thorsmørk, der ligger i mellem Myrdalsjökull og Eyafjällajökul, der begge rummer meget aktive vulkaner. Udbruddet i Eyafjällajokul stoppede al lufttrafik i det nordlige Europa i 2010 pga. en stor askesky.
Det er ikke svært at forestille sig de massive vandmasser, der har skabt dette landskab
En tiltrængt pause i det smukke landskab. Her er vores hikingbuddy Sandip med Myrdalsjökull i baggrunden.
Sandip deler sin trailmix med os. Han har slæbt på 28 kg på hele ruten. Og har, som han selv siger, haft alt for meget mad med.
Her er taskerne lige smidt til endnu et hvil på turen
Det uimodståeligt smukke landskab
Sandip på vej over den næstsidste flod – vejret mere faretruende end det ellers har været på turen.
Ankommet i Thorsmørk til et lidt anderledes vejr, end vi ellers har prøvet på resten af turen. Det var egentlig planen, at vi skulle gå Fimmvorduhalls trailet, der forsætter fra Thorsmørk til Skogar, men vi blev advaret om at tage afsted af de lokale. Derfor må vi lave dette trek en anden god gang. Vejrudsigten sagde høj vind, tåge og regn.
I stedet blev det til en kold øl i godt selskab og med en fejring af, at vi havde været så fantastisk heldige med vejret på resten af turen.