Hej, og velkommen til vores rejseblog

Vi hedder Nikolaj og Iben. Vi elsker at rejse og har rejst sammen igennem de seneste ti år, vi har været kærester. På denne hjemmeside vil vi dele vores bedste rejsehistorier fra forskellige lande, men også gode oplevelser i Danmark. Vi vil også dele vores bedste rejse tips til at rejse rundt i verden. Oprindeligt var vores historier tiltænkt, at vores familier kunne følge med, når vi er afsted, men vi har valgt at dele vores historier her, så flere der har lyst kan følge med.

Vi mødte hinanden i 2011 og har siden rejst rundt i verden sammen. I 2015 rejste vi jorden rundt i et år. Vi har besøgt dele af Asien, Nord, Central – og Sydamerika, Oceanien og Europa.

Vores rejser fokuserer mest på gode trekkingoplevelser, dykning, flyvning (paragliding, skydiving og BASE-jumping), vulkanbesøg, mødet med lokale og lækker mad.

Vi håber du har lyst til at læse med. Og tøv ikke med at skrive til os, hvis I har brug for tips og ideer.

Vi håber at vi mødes ude i den store fantastiske verden!

De bedste rejsehilsner

Iben og Nikolaj