New York – Panama

Efter en hektisk sidste arbejdsuge for Nikolaj kom tiden til, at vi fredag d. 20.03.2015 skulle afsted fra CPH til NY for at drage på vores jordomrejse.

 Vores familier var begge kommet for at vinke på gensyn. Det var en fantastisk start på rejsen at se alle i lufthavnen og der var også tid til at nyde Pouls hjemmelavede skinkesalatsandwiches. Mums.

DSC00925

Det føltes skønt endelig at stå i lufthavnen efter at have glædet sig i så mange måneder til at komme afsted. Selvom glæden fyldte meget var vores hoveder proppede med frustrationer og undringer over, hvad rejsen skulle bringe.

 To dage før afrejse fik vi nemlig den MEGET dårlige nyhed, at Diana (skibet vi skulle sejle med i 7 mdr) har stoppet deres videre færd. Det gjorde, at lang tids planlægning er faldet på jorden, men vi besluttede os for at tage afsted alligevel og så finde frem til en ny plan undervejs.

Nu er vi for alvor på eventyr, alle veje er åbne, vi har ingen plan.

 Vi skulle have mødt Diana i Panama d. 03 april på den anden side af Panama Kanalen.

Det føltes som at få en stor mavepuster og vi har brugt oceaner at timer på at sluge den dårlige nyhed.

 Men at stå i lufthavnen med et år fuld af oplevelser i sigte er en følelse, der ikke kan beskrives. Efter så lang tid med forventningens glæde om at skulle afsted.

New York

 New York var fantastisk. Det var Nikolajs første gang i den store by. VI besluttede, at vi ville holde budgettet så lavt som muligt, og derfor ikke bruge penge på entre diverse steder.

 Vi købte et Metrocard unlimited, der gav os mulighed for at rejse med Subwayen og busser uden begrænsning. Derudover tog vi kondiskoene på og begav os ud på oplevelser til fods.

Det betød, at vi på to dage fik gået, hvad der svarer til 60 km. Men vi fik set en masse og det er fedt at mærke, hvor langt man kan transportere sig selv på sine egne ben.

 Vi ankom kl 02 am i NY efter en lang tur med subwayen, der var under renovering, og derfor ikke kørte den normale rute. Efter nogle meget trætte timer i subwayen stod vi af midt i byen og Nikolaj så alle de høje bygninger i nattelyset for første gang.

Han var imponeret og det var som om trætheden forsvandt. Første blik der mødte os var snedækkede fortorve, neonlys og kæmpebygninger. Hele turen gennem subwayen var det hele værd. Da vi kom frem til vores hotel havde de opgraderet os til et større værelse med to dobbeltsenge :-) Nice…

 Vi vågnede op tidligt kl 06.00 og ville have noget ud af dagen. Vi gik ud af fandt en lokal gadebod for at smage en morgendoughnut. De ser bedre ud end de smager!!

Byen der aldrig sover, havde vi fået fortalt. Men det gør den altså mellem 06.00 – 10.00 i weekenden. Vi havde derfor alle gader for os selv. Vi gik til Times Square og lidt længere, fandt en lille cafe, der var klar til at servere morgenmad.

Vi gik fra Times Square og ned af de uendelige avenues, der rækker så langt som øjet strækker.

 New York er som et himmerige for Nikolaj, der jo har en lidt sær fettish for meget høje bygninger 😉 3,2,1 see ya…..Hvis man dog bare kunne få adgang til at komme op og springe ud.

DSC01061 - Edited

Vi fik endnu engang bekræftet, at vi ikke er så begejstrede for det amerikanske køkken, og vi tog derfor til Chinatown for at spise en let frokost.

DSC01071

I Chinatown findes mange mærkværdige supermarkeder med spændende mad. Om du vil have ristet firben, stegt vandmand eller tyretestikler, så findes det her.

Men hurtigt fandt Iben er velkendt frugt. En speciel type mango som Ibens veninde Mai havde introduceret hende for i Mexico for nogle år siden. Mangoen er gul og ikke som dem, der er tilgængelige i Danmark. Mangoen kan skrælles som en banan og spises direkte.

Nikolaj havde aldrig prøvet dette vidunder af en mango, men det er helt sikkert ikke sidste gang.

New York var en fed oplevelse. Nu sidder vi på et Hostel i Panama City. Vi har brugt hele aftenen i går på at finde ud af, hvor vores tur skal gå hen. Vi er lidt tvivl om vi har fået bedbucks, eller om det bare er indbildt paranoia. Hotellet har set bedre dage!!!. Men billigt er det.

Vi tager mod Costa Rica i aften. Der venter os en dejlig 16 timers bustur. Men det er en overnighter så vi sparer da en overnatning :-)

Udgivet i Uncategorized
En kommentar til “New York – Panama
  1. Alice siger:

    Hej i 2 Udforskere!
    Sikke noget med Diana. Øv! Tror sgu jeg selv ville lægge mig ned og tude i flere dage :( Læste det sent igår, havde glædet mig til at høre om jeres første døgns beretninger fra det store blå hav, men sådan skulle det altså ikke være.
    I overvejer garanteret alle tænkelige muligheder, og som Iben skriver: alt er åbent! (Kan i ikke luske jer ind på en rigmands yacht eller noget??) Er sikker på i med jeres gåpåmod og positive indstilling finder den helt rigtige løsning. Vi landkrabber glæder ser frem til næste Update! KK A&A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.