Sumatra Indonesien

Sumatra – Indonesien

Vi tog til Sumatra i Indonesien, der er et af de få steder i verden, hvor man forsat kan se orang utanger leve vildt i naturen. Udover Sumatra kan de også opleves på Borneo. I Gunung Leuser National Park er det muligt at opleve orang utangerne uden de såkaldte feeting stations, hvor orang utangerne bliver fodret og derfor kun er semi- vilde. Derfor tiltalte Gunung Leuser National Park os mere.

DSC00470

Stemningsfyldt lysindfald i Gunung Leuser National Park

DSC00527

“Orang Utang”, mennesket i junglen 

DSC00689

Hvis vi bare var lige så adrætte

DSC00808

Meditativ stemning 

På Galapagos mødte vi et sødt fransk/schweizisk par Andrea og Poul, der havde besøgt parken og anbefalede os at besøge byen Ketambe, hvor der findes dygtige guider, der kan lede gæsterne ud på jungletreks. Vi havde helt specifikt fået anbefalet logden Wisma Cinta Alam, der har dygtige og veluddannede guider. Johann, der ejer lodgen har arvet stedet fra sin far og viderebygget/udviddet lodgen. Johann er i midt fyrrene og har arbejdet hele sit liv som guide og på forskellige forskningsprojekter i junglen. Han er utroligt velvidende om flora og fauna i junglen. Johanns ældste søn skal overtage lodgen efter Johann og læser derfor forestry på universitet i Banda Aceh, hovedstaden i Aceh Provinsen på Sumatra.

DSC00852

Johann havde købt dette område lidt uden for byen for at kunne udvide sin lodge og dermed skabe mere økoturisme

Johann og hans guideteam/familie bekymrer sig meget om at beskytte regnskovsområdet, der desværre igennem mange år har været hærget af ulovlig skovhugning og krybskytteri, hvilket har resulteret i, at bestanden af næsehorn estimeres til at være nede på 50 individer. Det er alarmerende for næsehornenenes overlevelse. Det samme gælder mange andre dyrearter som for eksempel sumatra tigeren, vilde elefanter og orang utangerne. Johann har derfor arbejdet i mange år på at uddanne flere guider i landsbyerne og derved skabe arbejde igennem økoturisme, fremfor træfældning.

I undrer jer nok over, at vi skriver orang utang i to ord, men vi lærte at orang på indonesisk betyder mennesket, og at utang betyder junglen. Altså mennesket i eller fra junglen. Orang Kota betyder mennesket fra byen. Orang Campun betyder mennesket fra landsbyen.

Poul og Andrea som vi havde mødt på Galapagos havde specifikt anbefalet os at tage på et hike, på det Johann kalder for Hotspringssiden. Det ligger lige på den anden side af vejen, der går igennem landsbyen. Og vi er glade for, at vi tog på hiket.

Vi havde 3 nætter i junglen, hvor vi fik oplevet orang utangerne helt tæt på.

Johanns kones bror Udin blev vores guide på hiket og Udins lillebror Roger vores porter. Roger stod derfor for at tage vores mad med ud i junglen og kokkere for os morgen, middag og aften. Det er fantastisk mad man kan lave i junglen over et simpelt bål, det skal vi nok indsætte nogle billeder af. Mums. Roger læser også Forestry på universitet og er også begyndt at guide lidt.

De var tilsammen gode til at skabe god stemning og hygge. Og derudover var Udin den bedste til at spotte de vilde orang utanger i træerne. Vi var meget heldige at se en sort gibbon abe på vores vej ind i junglen. De er meget sjældne specielt i det område af regnskoven vi befandt os i. Det skulle dog vise sig, at vi var heldige flere gange at møde den særlige gæst i området. Sikke et vidunder af en svingende abekat, der kan kaste sig fra gren til gren uden det store besvær.

DSC00392

Vores held- Den sorte gibbon

Udin fortalte os, at der er nogle guider fra andre lodges, der hamrer på træerne med en kæp for at få orang utangerne til at komme ned, så turisterne kan se dem. Den måde arbejder guiderne ikke på hos Johann, da det skræmmer orang utangerne. Mange turister kommer kun ud i junglen 1 dag og håber på at se orang utangerne, derfor bruger guiderne alle midler til at få det til at lykkes og gøre turisterne glade. Johann vil generelt anbefale, at man bruger min. 3 dage i junglen for at optimere sine muligheder for orang utangerne. Udin fortalte os, at der derfor er nogle af hannerne, der ikke er specielt glade for at se mennesker. Det oplevede vi også, da vi en aften var ude af lede efter orang utangerne. En han blev meget vred og kastede store grene efter os, så vi skulle passe på ikke at komme for tæt på. Udin fortalte, at det var resultatet af, at nogle turister pressede på for at se orang utangerne og at nogle guider ville gøre alt for at tilfredsstille turisterne.

Vi havde nogle helt fantastiske oplevelser med orang utangerne og kom helt tæt på både små som store uden at hamre på hverken træer eller andet. De viste os stor tillid når de kom tættere på. Altid kunne vi mærke, at de lige skulle se os an. Vi fik se de små babyer med det fineste strithår, der kun lige havde lært at klatre i træerne. Cuteness faktoren var klart 100 %.

DSC01132

Vi kom helt tæt på

DSC01137

Hvem kan stå for den “frits” den lille unge har

DSC00821

Ungen kigger nygerrigt på os fra 4 meters afstand og vi på den.

Udover de skønne orang utanger, byder regnskoven også på kryb og insekter, som kunne være med i de fleste gyser film. Men værst af alle kryb vi mødte på vores vej, var dog de utallige igler, der ihærdigt forsøgte at udnytte os bloddonorere. Vi havde dog fået udleveret iglesokker, der hjælper en smule.

Udin og Roger byggede et ly til os i regnskoven tæt ved flodens bred. Lyet bestod af gennemsigtigt plastik og nogle grene. Det var hyggeligt at ligge i natten og høre junglens lyde, imens vi kunne se igennem den klare plastik. Hver nat var det tordenvejr og lynene lyste hele regnskoven op. Vi 4 lå sammen i et ly. Det var en super fed måde at sove i regnskoven på.

DSC00414

Udin ifærd med at bygge vores ly

DSC00405

Et styk 100 % vandtæt ly, ifølge Udin

DSC00400

Vi tjekker igen for igler

Under de 3 dage i junglen mødte vi et rangerteam, der har til opgave at opspore og dokumentere vildtlivet i junglen med blandt andet kamerafælder for at være med til at beskytte skoven. Vi havde den ære, at de boede i vores lejr i en nat inden de drog dybere ind i junglen. Om morgenen spurgte Udin om vi ville have et billede med teamet. Og det ville vi selvfølgelig gerne. Det viste sig dog, at det var teamet, der virkelig gerne ville have et billede med Nikolaj, der i forhold til dem var en hvid kæmpe.

DSC00790

Rangerteamet med deres fund. Den store hvide abe.

Hver dag efter vores hikes i skoven kølede vi af og vaskede os i den brusende flod. Det var skønt at få vasket  skidt, sved og igler af og være senge klar.

DSC00766Udin og Nikolaj vogter over floden som hanløver

DSC00774

Vi nyder den kølige flod til fulde

Om aftenen blev ildstedet igen tændt op til aftensmad og den obligatoriske te med ingefær eller en kop kaffe.

DSC00398

Så er der gang i køkkenet

DSC01178

De herlige jungleretter er serveret

DSC01163

Der er intet bedre end bålet i regnskoven

Efter 3 nætter i regnskoven vendte vi tilbage til lodgen, hvor vi slappede af et par dage. Men vi havde allerede besluttet, at vores jungleture ikke skulle slutte her. Så vi tog på endnu et hike i et andet område af regnskoven. I mellemtiden havde vi mødt Will, en canadisk ung gut, der også gerne ville ud i regnskoven. Han tog med os på et 3 nætters hike dybere ind i regnskoven.

The Secret side

I stedet for Udin og Roger fik vi selskab af Iful og Sabirin som guider og portere.

Det blev til et meget langt hike ind i junglen uden nogen egentlig sti, så Iful måtte skære sig frem med sin machete, hårdt arbejde. Alt i mens prøvede vi andre at undgå alle iglerne, der ville have en bid af os. I denne del af junglen er der vanvittigt mange igler, fordi området er mere fugtigt en den del vi havde besøgt tidligere.

Ved middagstid gjorde vi hold ved en lille flod, der strømmede igennem junglen. Vi fik mad og vi var blevet svedige efter det hårde hike, derfor kom der en hel sværm af bier, der ville slikke salt fra vores våde tøj. Iben der jo tidligere på vores rejse har haft en uheldig oplevelse med bier i Panama var rædselsslagen og farede rundt i junglen i mens hun skreg. Hun var overbevist om, at hun skulle ud af regnskoven og det kunne ikke gå for langsomt. Nikolaj prøvede så godt han kunne at få overbevist Iben om, at de ikke ville hende noget ondt, men det tog noget tid at få hende til at falde til ro igen. Og efter frokosten kunne vi gå videre ind i junglen.

Regnskovens bød på alt fra gigantiske blade, giftige slanger og kæmpe insekter.

DSC01207

Fra træet med de kæmpe blade

DSC01203

Iben overvejer at skifte tøj. Adam and Eve style

20151023_125720

En smuk sommerfugl var vild med Ibens røv

DSC00422

Et kæmpe frø

DSC00794

En giftig Viper tæt på vores sti

DSC00810

Selv myrerne er kæmpe store

20151029_125956

Det mest nuttede insekt Milli Feet, aka tusindben

DSC00425

En vandrende ven

Vi udviklede forskellige teknikker til at få bugt med iglerne. Will brændte iglerne med sin ligther. Iful dræbte iglerne med sin machete. Da vi hverken havde machete eller lighter. Fandt vi på at sætte os meget tæt på floden og så bruge blade til at søsætte de klamme igler. BYE BYE!!!!

DSC00887

Bye bye!!!

DSC00925

Iglesokkerne tages atter på

Vi hyggede med the om aftenen. Sabirin og Iful viste os jungle tricks. Vi sov ved solnedgang og vågnede op ved solopgang og fik pandekager til morgenmad.

DSC00938

Aftensmads hygge

20151022_193803

Jungletricks

20151022_185412

Candlelight dinner

DSC00984

Iben sulten som altid

Anden nat regnede det hæftigt og floden blev større! Men der var ingen problemer i det. Vi spurgte Iful om floden nogensinde var et problem. og det sagde han nej til.

Vi nød aftenenerne tæt ved den store flod.

DSC00916Floden er endnu ikke faretruende. Vi nyder aftenen og lydene i junglen

DSC00885

Floden er helt klar og rolig

Tredje nat, hvor vi var gået tidligt i seng. Vågnede Sabirin pludselig op fordi han kunne se, at vandstanden var steget vanvittigt meget indtil kl 11 om aftenen. Det betød, at hele området, hvor vi havde lavet bål og mad var dækket af en meget brusende flod og at vandet var tæt ved siden af lyet. Vi spurgte Ipul om han mente at vi var nødt til at flytte, men det sagde han nej til og at vi bare skulle sove igen.

Ingen af os følte at vi kunne lægge os til at sove. Så i stedet lagde vi os alle på maven med hovedet ud mod floden for at holde øje med vandstanden. Will gik en tur ud for at tisse. Og så at stien bag ved var blevet til  lille flod.

Vi holdt stadig øje med den store flod, der virkede faretruende med kæmpe bølger og træer og sten, der blev taget med at den stærke strøm.

DSC00958

Floden er gået langt over sinde breder. Og går nu helt op til vores ly. Aftensmadspladsen er helt oversvømmet

Pludselig mærkede Will, der havde hovedet ud mod floden, at hans sok bagud var blevet båd inde i teltet og det viste sig, at den lille flod bagud var blevet til en stor flod, der nu var igang med at oversvømme vores telt. Vi blev hurtigt nødt til at pakke og tage vores tasker på i det belragende mørke. Og vi vidste ikke, hvad planen skulle fordi hele området var oversvømmet. Ipul og Sabirin løb ud i mørket for at tjekke, hvor vi kunne være i sikkerhed for vandmasserne. Og vi måtte krydse den nye flod, der havde en stærk strøm på bare tæer i jungle skovbunden velvidende om, at nattetiden er der hvor slangerne jager og er lys vågne. Det var lidt uhyggeligt og vi vidste ikke om vi ville kunne være i sikkerhed for vandmasserne nogle steder.

Det lykkes Ipul og Sabirin at finde et sted lidt højere opppe, hvor vi igen kunne bygge et ly. Dog var floden stadig faretruende tæt på, men vi byggede lyet og kunne igen lægge os til at sove i teltet. Mere eller mindre tørre fordi guiderne arbejde så hurtigt.

Vi fik lille kiks og prøvede at berolige os selv om, at vandet nu ville holde sig væk.

Will, der havde røget sin sidste cigaret tidligere på dagen for at stoppe med at ryge, besluttede sig for at nuppe en sidste cigerat igen for at berolige nerverne. Og for at fordøje nattens oplevelser. Vi troede ikke vi kunne sove igen, men vi faldt alle godt isøvn efter strabadserne og vi vågnede heldigvis ikke op våde af den brusende flod.

DSC00967

Will med sin sidste cigaret. Troede han.

DSC00946

Efter redningensaktionen er vi igen i godt humør. Vi slapper af og forsøger at sove i den piskende regn.

Da vi vågnede gik vi rundt og tjekkede skaderne i området og meget af regnskovsbunden var nu blevet til sandbund efter, at floden havde rejst sig flere meter over normal vandstand.

DSC00997

Terrænet sonderes dagen efter uvejret. Junglebunden er nu forandret til sandbund

Iful spurgte om, hvad planen for sidste dag skulle være. Og vi besluttede at gå direkte mod lodgen, da vi alle var temmeligt trætte ovenpå oplevelserne og fordi vi vidste, at det var en lang tur ud af junglen igen.

Intetanende om, at trekket ville blive noget hårdere end forventet, drog vi mod lodgen. Vi sloges med iglerne på vejen og måtte trekke igennem hårdt terræn, hvor Ipul måtte burge macheten til at komme igennnem terrænet igen.

Da vi nåede frem til en Kakao plantagen vidste vi, at vi var tæt på mål,. Ipul ringede til Johan for at bede ham om at hente os ved broen over floden på vej tilbage til lodgen.

Iful sagde efter opkaldet, at broen var ødelagt af floden i løbet af natten. Og ikke kun den, men at to af de næste var blevet ødelagt, og at vi skulle gå i flere timer videre for at finde den eneste bro, der var tilbage. Ingen troede på det. alle troede det var en joke. Så vi gik videre og kom til den bro vi skulle have krydset. Og alt for skyllet væk.

Broen, mange træer. Hele skovbunden var skyllet væk og der lå ål og fisk midt i det hele. Det var vanvittigt. Så forstod vi, at Ipul mente alvorligt, at vi skulle hike flere timer videre. Og han vidste ikke hvor langt, for han havde aldrig oplevet noget lignende og havde derfor aldrig hiket videre. Vi gik i gang og kom til den anden bro, der også var skyllet væk. Vi måtte krydse flere små floder, hvor broerne og var faldet sammen og hvor vi var nødt til at kæmpe os over. Vi efter ca 2 timer og noget trætte kom vi frem til den eneste bro, der stadig var ok.

DSC01011

Yes. Den sidste bro var ok. Ellers skulle vi have gået måske 10 timer til næste landsby.

Da vi kom tilbage til lodgen viste det sig, at hele logden havde været oversvømmet af floden.

Johan havde lige fået bygget nye bungalows klar til en stor gruppe, der skulle ankomme mens vi var ude på hiket. Og han havde knoklet i døgndrift for at gøre det klar til gæsterne. Men i løbet af natten var bungalowsne blev oversvømmet og gæsterne var blevet evakueret fordi vandstanden var faretruende høj.

Flere veje var blevet ødelagt af vandmasserne og bilerne kæmpede for at komme rundt. I landsbyen var 15 huse blevet ødelagt af floden og vi kunne se, at mange kæmpede med at få vand ud af husene igen.

Johann fortalte, at det var første gang siden 2001 hvor de havde oplevet, at floderne var gået over deres breder. Han havde været meget nervøs for os derude fordi han ikke havde kunne få kontakt til os. Ipuls telefon virkede ikke.

Vi kom dog helskindet tilbage og fik en dejlig kold øl sammen med vores jungleteam, der også havde været på hårdt arbejde. Sikke en jungleoplevelse.

Vi havde nogle gode dage tilbage i lodgen og følte os som en del af Johanns familie. Hver dag spiste vi den lækreste vegetariske mad. Maden i Indonesien er et hit og fuld af krydderier. I vores øjne er maden på niveau med thaimad, der er et af vores favorit køkkener.

DSC01130

Hjemmelavet sambal. Tempeh, Nasi Goreng og Mie Goreng.

Johann havde reddet en lille abe som de kaldte Joos. Hans mor var blevet dræbt af elektriskhegn, da Joos var kun 1 uge gammel. Nogle mennesker havde fundet ham og forsøgte at sælge ham på markedet i byen. Johann valgte at købe ham, så han ikke blev solgt til at blive brugt til illegalt arbejde. Han håber, at Joos kan komme ud i naturen, når han bliver stor nok. Da vi kom til lodgen var Joos stadig blot 3 uger gammel. Han øvede sig på at klatre og havde stadig nogle uheld, hvor han faldt ned. Men i løbet af den måned, hvor vi boede på lodgen, blev han større og større, og bedre til at klatre. Joos elsker især papaya og hver gang Johann kom forbi med papaya, skreg Joos af glæde. Han får dem med skræld på, så han kan lære at genkende frugten i naturen. Det var en stor oplevelse at se, hvordan Joos udviklede sig alene på den tid vi havde sammen med ham. Vi håber, at han bliver klar til at svinge sig i grenene sammen med en flok af hans egen slags.

DSC01064

Joos med sin papaya. Han er en pig-tailed macaque

DSC01102 - Edited

Joos putter hos Nikolaj

20151020_105227

Joos og Iben

Johanns hund Jablai havde fået et kuld hvalpe en uge før vi kom til lodgen. Så da vi ankom kunne de hverken se eller gå. Men de voksede sig hurtigt til bedårende små nysgerrige hvalpe med hver deres personlighed. Familien havde besluttet sig for at beholde to af hvalpene. En han og en hunhund. De syntes, at vi skulle have lov at navngive hvalpene og det tog vi som en stor ære. Vi valgte at kalde hunhunden Bella, opkaldt efter Nikolajs forældres labrador, der er vores store kærlighed. Hanhunden opkaldte vi efter Baloo fra junglebogen som vi syntes passede perfekt til den lille basse. Og også fordi vi befandt os i kulissen til filmen.

DSC00840

Jablai og hvalpene

20151030_174109

Baloo er gået omkuld i Nikos arme

20151030_174051

Så søøød

De tog godt imod navnene og de grinte lidt af navnet Baloo. Vi forstod ikke helt, hvorfor i starten. Men det viste sig, at Baloo betyder en fraskilt på Gayo, deres traditionelle sprog. Johann fortalte os, at Jablai (moderen) var blevet navngivet Jablai fordi hendes bror desværre blev kørt over af en bil, da hun var helt lille. Jablai betyder ensom eller alene på Gayo og de syntes det var sjovt, at vi nu tilfældigvis havde navngivet den lille hvalp med et gayonavn også.

Vi tog på et ekstra hike på 3 nætter til den samme del af regnskoven som vi havde besøgt for at bruge endnu mere tid sammen med orang utangerne. Det blev igen til en tur med Udin.

DSC01171

Der gøres igen klar til junglemiddag

DSC01172

Denne gang med Udin og Johanns svoger

DSC01217

Det store tre, hvor vi altid var heldige at se Orangutanger

DSC00396

På et af de mange hikes vi lavede

DSC00761

Junglens konge

Udin er god til at fortælle sjove historier og vi talte sammen om religion. På Sumatra er størstedelen muslimer og især i Banda Aceh, hovedbyen i Aceh provinsen, er der en meget striks lovgivning. I 2005 blev Sharialovgivningen indført og derfor skal alle kvinder i Banda Aceh gå klædt i Niqab eller Burka. I jungleområdet bliver lovgivningen ikke håndhævet strikt. Her går kvinderne med tørklæde uden for hjemmet, men ikke med Niqab.Udin sagde med et smil og lidt selvironi, at han ikke håbede, at lovgivningen blev taget ud til junglen. Damerne er jo klædt ud som ninjaer, sagde han.

DSC01208

Udin viser, hvordan man ser ud som Ninja

DSC01215

Iben skulle selvfølgelig også prøve

DSC01150

Macheten er klar til brug

En af de sidste dage viste damerne i familien Iben, hvordan de laver traditionelle desserter. Det var nu utroligt hyggeligt.

DSC01226

Første del af klargørelsen. Johanns barnebarn og kone.

DSC01229

Kokosen og den klæbrige ris gøres klar.

Johann og hans kone overraskede os med gaver den sidste aften. Vi fik traditionelle saronger og en flettet taske med en masse af de kager vi havde bagt dagen før. Det er en tradition at sende familien afsted med kager, når man tager ud på en længere rejse. Det betyder held og lykke, og på den måde ved familien, at der er mad nok til de første dage. Vi blev utroligt glade for den søde gestus. Og der var kage nok til dagen efter, hvor vi skulle flyve, mere end rigeligt.

DSC01238

Iben og Minnie (Johanns kone). Iben har fået sin sarong på.

DSC01240

Johann og Nikolaj afsked

Vi tog en taxa fra lodgen til Medan, hvor vi skulle flyve fra dagen efter. Turen tager 10 timer. Vi ankom tidligt om morgenen i lufthavnen for at nå vores fly mod Kuala Lumpur.

sumatrachili

I regnskoven fandt vi chili som blev brugt flittigt til al madlavningen i junglen. Nikolaj tørrede nogle frø som vi tog med tilbage til Danmark. Frøene blev plantet d. 20/03-2016.

Udgivet i Uncategorized

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vores rejseblog

20 marts 2015 tager vi afsted på en lang rejse ud i den store verden :-) Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med familie og venner. Her på bloggen vil vi uploade rejsebreve på vores færd igennem spændende lande.